Prøv avisen

Noget nåde

Forhåbentlig kan en fri oversættelse genåbne Bibelen for mange

EN ÆLDRE dame levede i den sikre tro, at uden Guds nåde gik det ikke. Det ville de pårørende gerne minde om, da hun døde. Derfor bad de blomsterhandleren om at sætte et bånd på kransen med ordene: Af bare nåde! Da kransen nåede frem, var det imidlertid blevet til: Er bare noget!

Tydeligere kan det moderne menneskes uvidenhed om et helt centralt ord i kristendommen næppe illustreres. Nåde siger ikke nogen noget i dag. Det er et problem for det moderne menneske. Og det er et problem for den kirke, der gerne vil forkynde nåden. Forkynde? Jamen, hvad betyder det dog? Rækken af kristelige fagudtryk i Bibelen vil nærmest ingen ende tage. For kirken er spørgsmålet derfor, om den efter bedste evne skal forsøge at fortolke og udlægge de svære ord? Eller skal den i stedet omskrive ordene til andre, forhåbentligt mere begribelige? Det er et klassisk oversættelsesproblem.

DA BIBELSELSKABET oversatte Bibelen til dansk i 1992, blev sproget moderniseret, men folkelig blev den ikke. Derfor har man hidtil været henvist til børnebibler eller Bibelen på hverdagsdansk, udgivet i frikirkeligt regi, hvis man søgte en friere oversættelser af de gamle tekster. Nu er Bibelselskabet imidlertid klar med en ny, meningsbåret oversættelse af Det Nye Testamente, som vel at mærke ikke skal autoriseres, og som heller ikke bliver lagt op på kirkens altre.

Kristeligt Dagblad giver i dag smagsprøver på oversættelsen, der sikkert vil give anledning til livlige teologiske diskussioner. Med god grund. For det er virkelig et godt spørgsmål, om man på den måde kan rense skrifterne for svære ord uden at man smider barnet ud med fremmedordene. At budskabet simpelthen går tabt, hvis man undlader at bruge ord som nåde, hellig og retfærdig. Hvis den nye oversættelse bliver dominerende, er der en risiko for et alvorligt traditionstab.

På den anden side har Danmark hidtil haft meget få frie oversættelser i sammenligning med for eksempel de engelsktalende lande, hvor der ikke er sket et sådant tab. Tværtimod er der her ofte også er en rigere tradition for kirkegang og kirkeligt engagement.

DET ER desuden værd at minde om, at oversættelse af Bibelen i et større perspektiv har ændret historiens gang. Noget af det mest revolutionerende ved reformationen og lutherdommen er jo, at Bibelen blev oversat til andre sprog end græsk, hebraisk og latin. Blandt andet til dansk. Vel havde kristendommen overlevet i 1500 år indtil da, men den var på det tidspunkt endt i en frygtelig karikatur af sig selv. Den gejstelige elites monopol på at fortolke bibelteksterne på originalsprogene havde forkvaklet budskabet til ukendelighed.

Med reformationen blev Bibelen efterhånden tilgængelig for hele folket. Enhver kan i dag købe en bibel i boghandelen eller gå på nettet og læse i den. Desværre gør de færreste det. Derfor er vi i en vis forstand religiøst vendt tilbage til tiden før reformationen. For store dele af befolkningen er Bibelen i dag en lukket bog, der lige så godt kunne være skrevet på latin. Forhåbentlig kan Bibelselskabets nye initiativ resultere i, at den bliver genåbnet og måske endda giver smag for at dykke ned i den rigtige Bibel. Inklusiv nåde og barmhjertighed.

hhh