Efter 60 års rædselsregime slog en FN-rapport tidligere på ugen fast, at Nordkorea er hjemland for nogle af de værste forbrydelser mod et lands befolkning, som verden har været vidne til. Rapporten anbefaler, at Nordkorea som nation samt nogle af landets ledere som enkeltpersoner bør indbringes for den internationale straffedomstol.
Uhyrlighederne beskrevet i rapporten er desværre ikke nye, idet mennesker, der er undsluppet regimet, har båret vidnesbyrd i årevis om udhungring og slavegørelse. Men det er nyt, at FN undersøger forholdene. Det er sket ved hjælp af høringer og samtaler med eksil-koreanere, idet kommissionen ikke har haft adgang til Nordkorea.
Men selvom det så at sige er kendt stof, er det på tide, at FN kræver handling. Med kommissionens formand Michael Kirbys egne ord er der gået for lang tid. Det har han ret i.
LÆS OGSÅ: Nordkorea bliver næppe retsforfulgt
I rapporten er der blandt andet vidneudsagn om en ung kvinde, der blev tvunget til at drukne sit eget spædbarn. Og det beskrives, hvordan børn fødes og lever hele deres liv i fangelejre som straf for forbrydelser begået flere generationer tilbage. Lejre som i brutalitet sammenlignes med Sovjetunionens Gulag-lejre og Nazitysklands kz-lejre.
FN-rapporten kaldes en af de mest hårdtslående mod noget land nogensinde, og det er på sin plads. For intet land i verden behandler hele sin befolkning, hvad enten den er i en af de frygtede arbejdslejre eller blot undertrykt, så brutalt og krænkende som netop Nordkorea.
FN-rapporten ændrer ikke på situationen her og nu, blandt andet fordi Kina, der er regimets tætteste allierede og selv undertrykker sin befolkning, ventes at nedlægge veto mod alle forslag, der underminerer det nordkoreanske system. Men rapporten bør være første skridt mod at få Nordkorea til at åbne sig, få international hjælp ind og i sidste ende skabe en humanisering af landet.
Rapporten er desuden et vigtigt signal til den nordkoreanske befolkning. I det omfang almindelige nordkoreanere overhovedet hører om den eller får adgang til oplysningerne, er FNs interesse og anbefalinger et tegn til befolkningen om, at verdenssamfundet ikke har glemt landet, men tværtimod er fuldt bevidst om de rædsler, regimet udsætter sine borgere for. Den er derudover et varsel om, at de skyldige en dag vil blive ført for en international straffedomstol. Her vil vidnesbyrd fra de mange i eksil veje tungt sammen med de øvrige oplysninger i rapporten.
Nordkorea er en trussel mod det internationale samfund med sin store hær, sine atomvåben og sin unge og uberegnelige leder. Men landet er først og fremmest ubeskriveligt grusomt over for sine egne borgere.