Prøv avisen
Leder

Nutiden skal lære af undskyldning

Af Morten Rasmussen, Nyhedsredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Undskyldning til Godhavnsdrenge er en påmindelse til os alle

Statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede for en myriade af dilemmaer, da hun i går gav en gruppe ældre mænd og kvinder en officiel undskyldning for den misrøgt, de som børn blev udsat for i årene fra 1947 til 1976 på en række børnehjem, deriblandt børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland.

For skal undskyldningen føre til en økonomisk erstatning? Hvad med de mange andre, der i samme periode blev krænket på andre børnehjem, handicapinstitutioner, ja, sågar almindelige folkeskoler, hvor vold og psykisk terror heller ikke var et ukendt fænomen? Og hvad med de mange andre overgreb, den danske stat har blåstemplet gennem historien, fra tvangsflytning af grønlandske børn og tvangssterilisation af unge kvinder til kolonitiden i Dansk Vestindien og måske endda det stockholmske blodbad?

Det er alt sammen relevante spørgsmål, og det er formentligt den slags overvejelser, der hidtil har afholdt skiftende statsministre fra at lade de såkaldte Godhavnsdrenge modtage et klart og uforbeholdent ”undskyld!”.

Der er god grund til at rose statsministeren for at lægge alle disse taktiske overvejelser til side, så Godhavnsdrengene og andre samtidige børnehjemsbørn fik den længe tiltrængte undskyldning for et ekstremt omsorgssvigt, der har sat livslange spor i dem – i en grad, så mange har kæmpet med psykiske lidelser, misbrug og flere endda har begået selvmord.

For i en tid, hvor stort set alle politiske budskaber er skåret til af professionelle presserådgivere og spindoktorer, er der stadig hændelser, hvor det moralske svigt er så tindrende klart, at de ikke må blive genstand for politiske spilfægterier. Og sådan er det netop med omsorgssvigtet på Godhavn og de andre børnehjem, hvor ofrene i form af udsatte drenge og piger – og måske endda nogle af datidens ansvarlige plejere, politikere og embedsfolk, der misbrugte deres magt – stadig er i live. Disse mennesker skal ikke gå gennem hele livet med en oplevelse af ikke at blive set, og deres krav på myndighedernes undskyldning må derfor ikke strande på et spørgsmål om erstatning eller teoretiske diskussioner om, hvem der så er den næste gruppe, der fortjener en undskyldning.

Gårsdagens undskyldning er vigtig for Godhavnsdrengene, der dermed får placeret et ansvar for ugerningerne. Men den er samtidig vigtig, fordi en sådan undskyldning også bør fungere som en påmindelse om, at velfærdsstaten ikke pr. automatik er den omsorgsfulde og kærlige hånd, der løfter de svageste og skærmer de udsatte. Velfærdsstaten kan også resultere i kolde institutioner, umenneskelige systemer og bureaukratiske kulturer, der ser borgerne som numre, ikke som mennesker.

For mens der er bred enighed om, at forholdene på børnehjemmene i efterkrigstiden var helt uacceptable, er det oplagte spørgsmål, hvordan man om 50-70 år vil se tilbage på vores tids behandling af ældre, handicappede og andre grupper med behov for hjælp. Det sker jo desværre med jævne mellemrum, at der i dokumentarudsendelser og fra pårørende fortælles om ansatte i offentlige institutioner, der råber ad ældre demente plejehjemsbeboere, lader handicappede ligge i deres egen afføring og bruger uacceptabel magt over for utilpassede børn på døgninstitutioner.

I går fik Godhavnsdrengene deres undskyldning. Lad det være en opfordring til os alle om også i dag at tage ansvar for samfundets udsatte og svage, så Danmarks statsminister anno 2069 ikke skal undskylde for endnu et svigt.