Prøv avisen
Leder

Ny imamlov løser ikke problemet

Erik Bjerager,chefredaktør og administrerende direktør pŒ Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen

Lov mod hadprædikanter er først og fremmest symbolsk

Man kan ikke fortænke landets politikere i at ville reagere på den afsløring af ekstreme imamers tankesæt og udtalelser, som kom til udtryk i tv-udsendelserne ”Moskéerne bag sløret”. Utroskab skal straffes med stening, lød det fra en imam, og børn, som ikke vil i moskéen og bede, skal slås. Kvinder blev opfordret til at blive hos deres mænd, selvom de får tæsk. Kort sagt blev der med skjult kamera afdækket, hvordan der tales imod danske værdier og normer i et parallelsamfund, som de fleste nok anede eksisterede, men som først er blevet dokumenteret så tydeligt nu.

Tirsdag i denne uge stod det så klart, hvad politikerne vil gøre ved den udfordring. Og selvom kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V) nok fik landet den mest hensigtsmæssige og politisk brede salomoniske løsning, står det også klart, at vi herhjemme nu bevidst indskrænker religionsfriheden, uden at der er særlig stor sandsynlighed for, at det rammer de ekstreme imamer, som er problemets kerne.

Den samlede pakke mod religiøse forkyndere, som det hedder, er vedtaget over de seneste uger og skal dæmme op for hadprædikanter og prøve at begrænse muslimsk ekstremisme. Pakken omfatter en række tiltag lige fra skarpere tilsyn med friskoler, en kortlægning af landets moskéer, muligheden for at fratage trossamfund vielsesmyndighed og dermed skattefrihed, hvis de ikke lever op til særlige krav om god opførsel, og senest er der aftalen om at oprette lister over forkyndere, både inden for og uden for EU, som der enten skal holdes ekstra øje med, eller som helt skal nægtes adgang til landet.

Det brede felt af partier vil nu forhindre udenlandske forkyndere ”med holdninger og værdier i strid med grundlæggende danske værdier” i at rejse ind i Danmark. Den beskrivelse er så gummiagtig, at den giver mulighed for indførelse af et orwellsk tankepoliti. Regeringen har udtrykt, at den med tiltaget ønsker at udfordre Grundlovens paragraf om religionsfrihed, og det er hermed eftertrykkeligt gjort. Men selvom det fastslås, at stramningerne holder sig inden for Grundlovens og konventionernes rammer, er og bliver lovgivningen problematisk. Den er vendt mod alle religioner og kommer med stor sikkerhed til at berøre mange andre end radikale muslimer.

Folketinget vedtog i 2003 sin første imamlov for at dæmme op for netop ekstreme muslimske forkyndere. Men det har siden vist sig, at loven mest rammer udenlandske kristne præster samt mormonske prædikanter. En to år gammel undersøgelse viser, at de mest konservative muslimske menigheder, heriblandt arabiske og somaliske, henter deres imamer her fra landet eller fra andre EU-lande, hvorfra de frit kan rejse ind i Danmark.

At nogle kontroversielle imamer nu skal hænges ud på særlige offentlige lister, har stor symbolsk betydning, men kritikere af forslaget har allerede peget på, at det i ekstreme muslimske miljøer kan give særlig høj status at være hængt ud på denne måde af det etablerede samfund. Hvis det er rigtigt, dæmmer tiltaget ikke op for ekstreme imamer, men fremmer derimod deres position.

Bertel Haarder har ikke haft en nem opgave at løse i denne sag, og resultatet er formentlig mest symbolpolitik. Udfordringen er Danmarks og Europas indvandringspolitik, der fremmer parallelsamfund.

Danmarks Statistik offentliggjorde for nylig en fremskrivning af befolkningsudviklingen, der viser, at flere og flere herhjemme vil komme fra ikke-vestlige, fortrinsvis muslimske lande. De mange nye indvandrere vil føre flere af de problemer med sig, som politikerne netop har prøvet at dæmme op for.

Det er det virkelige problem.