To ofre

19 ÅR og helt alene. Fængslet i et land, hvor han kun har opholdt sig i fjorten dage, fordi han har dræbt sin jævnaldrende hustru. Men først og fremmest et offer, knust under mødet med en fremmed verden og kultur, som han hverken forstår eller fik en chance for at forberede sig på. Det både grusomme og ulykkelige kultursammenstød i Vejle begyndte for to år siden, da en ung tyrkisk mand i Tyrkiet blev gift med sin dansk-tyrkiske kusine. Først nu kom Mehmed Sinan Öser til Danmark og mødte den virkelighed, der var hans unge kones hverdag. Og den omvæltning magtede han ikke. Dommeren i Vejle bestemte ved grundlovsforhøret, at den unge morder ud over fire ugers varetægtsfængsling skal undergives mentalundersøgelse. Det er vor kulturs og vort samfunds indrømmelse til det uforklarligt uacceptable. Måtte det i dette tilfælde også blive begyndelsen til en erkendelse hos såvel det danske samfund, der skal dømme ham, som den familiekultur, der- tvungent ægteskab eller ej - skabte forudsætningerne for denne ulykkelige begivenhed. Den meget danske debat om tørklæder eller ej forekommer nærmest en letsindig luksus i lyset af dette tragiske mord. For naturligvis må vi kalde tingene ved deres rette navn, og et hustrumord kan og skal ikke bortforklares. Det er, kultursammenstød eller ej, en alvorlig forbrydelse. En ung, dansk uddannet muslimsk pige, der accepterer sin tyrkiske families traditioner, gifter sig med en fætter i Tyrkiet, men som tilsyneladende har været lige så uforberedt på samme kultursammenstød. I grundlovsforhøret kom det frem, at hun viste sin mand billeder fra en studietur til Istanbul med sin handelsskoleklasse, uden overhovedet at forstå, hvordan billederne af hende sammen med andre let påklædte danske unge blev opfattet af hendes tyrkisk opdragede mand. Ikke som uskyldige ferieminder, men som et slag i ansigtet, en uhyrlighed, der i hans forestillingsverden brød med al anstændighed i opfattelsen af omgangen mellem mænd og kvinder. Efter dansk lov er manden hustrumorder - og må naturligvis stå til ansvar for loven. Men først og fremmest er han det ulykkelige offer for mødet med en virkelighed, han ikke kender eller forstår. Lige børn leger bedst, siger vi. Havde hans dansk-tyrkiske brud været mindre integreret i det danske samfund, var dette aldrig sket. Integration er en lang proces, som han overhovedet ikke kendte eller fik muligheden for at forberede sig på. Fra en mandsdomineret tradition hjemme i Tyrkiet dumpede han totalt uforberedt ned i en kultur, hvor han ægteskabeligt som uddannelsesmæssigt måtte erkende sig verdener - eller skal vi sige århundreder - distanceret af sin hustru. Det skulle gå galt. I dette tilfælde tragisk og urimeligt galt. Som en lære til begge kulturer. Tragedien har to ofre. jr-o