Og hvad skal vi så med den rigdom?

Det kræver ikke en doktorgrad at gennemskue, at den livsstil, vi har i Danmark, ikke er holdbar i længden. Derfor bør vi bruge en større del af rigdommen på at omstille samfundet i en mere holdbar retning
Henrik Hoffmann-Hansen

Valutagælden er væk. Så lad os investere i en bedre fremtid

”En historisk begivenhed,” kaldte finansminister Kristian Jensen (V) det, da han i går kunne indfri statens sidste lån i udenlandsk valuta. Et lån på 1,5 milliarder amerikanske dollars, svarende til godt 10 milliarder kroner.

Det historiske består i, at det er første gang i 183 år, at staten ikke har gæld til udlandet i anden valuta end danske kroner. Der ligger nu så store valutareserver i Nationalbanken, at staten ikke behøver at fylde pengekassen op med yderligere lån i andre landes valutaer. Alt sammen er det et lille hjørne af en langt større fortælling om den enorme rigdom, som er skabt i Danmark siden Anden Verdenskrig. Årsagerne til den rigdom er mangfoldige, men i flæng kan nævnes nordsøolien, fast-kurspolitikken siden 1982, EU, fornuftige økonomiske reformer, dygtige virksomheder, høj arbejdsmoral og et velfungerende arbejdsmarked.

Vist har staten stadig gæld, også til udlandet, hvor man har købt en hel del af de danske statsobligationer. I alt er statsgælden opgjort til 650 milliarder kroner, men det er et lille beløb i forhold til den samlede nationalformue. Blot et par af de store tal til sammenligning: Pensionskasser

Prøv avisen gratis i en måned
Du kan få adgang til denne artikel og Kristeligt Dagblad i en måned helt uden omkostninger.
Allerede abonnent? Log ind.

Kommentarer

Du skal have en Facebook-profil for at kunne kommentere denne artikel. Husk at brud på reglerne kan medføre, at dine kommentarer bliver fjernet, og din profil udelukkes fra debatten. Læs mere om vor moderering her.

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.