Prøv avisen
Leder

Og vi stiller om til provinsen

Glædeligt at Danmark uden for København får øget fokus

Provins: ”Geografisk område som man synes savner betydning og er tilbagestående, ofte i en bestemt henseende.”

Sådan lyder en af forklaringerne, hvis man slår ordet ”provins” op i Den Danske Ordbog. En mindre værdiladet forklaring fra samme ordbog er ”den del af et land som ligger uden for hovedstadsområdet”, men i den offentlige debat er det, som om denne beskrivelse taber terræn. Ja, i dag er ordet ”provins” endda typisk erstattet af udtrykket ”Udkants-danmark”, hvilket næsten lyder som fortidens opfattelse af verdens ende som et sted, hvor skibene faldt ud over kanten.

Tag bare de seneste års politiske debat om udflytning af statslige arbejdspladser, hvor et berettiget ønske om at mindske nogle tydelige strukturelle og demografiske skævheder i vores lille land af nogle debattører er blevet fremstillet som noget nær en deportation til en fjern og tilbagestående udørk.

Man ser det også i medierne, hvor man ikke sjældent oplever, at Danmark beskrives fra København. Man har eksempelvis oplevet dagbladet Politiken beskrive, hvordan den kommende Femern-forbindelse vil gøre Danmark landfast med Tyskland, ligesom DR på sin hjemmeside på et tidspunkt kunne oplyse, at en biltur til Aarhus udleder cirka 50 kilo CO2. Først da flere læsere påpegede, at det vel kom an på, hvor man kørte fra, blev det tilføjet, at der var tale om en biltur fra København.

Det er ærgerligt og formentligt også skadeligt for sammenhængskraften, at man i et så lille land som Danmark skelner så markant mellem by og land, hovedstad og provins.

Det pudsige er jo, at uanset, hvor vi bor i dag, stammer de fleste af os fra landet, og ofte kun få generationer tilbage. Vi er alle afhængige af en stærk hovedstad, med alt, hvad det indebærer af kulturinstitutioner og centrale myndigheder, ligesom vi alle er afhængige af en stærk provins med arbejdspladser, aktive lokalsamfund, skoler, naturområder og ikke mindst en befolkning, der demografisk og socioøkonomisk har en bredde og en tyngde til at bære disse områder ind i fremtiden.

Men måske der mest af alt også er tale om en debat, der har kørt i nogle bestemte kredse, løsrevet fra virkeligheden. For som man kunne læse her i avisen i går, står provinsen stærkere, end man skulle tro af de politiske diskussioner. I snart 100 år har befolkningstilvæksten faktisk været større i landets største provinsbyer end i hovedstaden, og selvom der ganske vist er sket en vandring fra land mod by, er de mellemstore provinsbyer vokset relativt mere end København.

Så provinsen er ikke ved at dø ud, men er tværtimod fuld af ressourcestærke borgere, der i stort og småt beriger deres lokalmiljø med engagement og fællesskab.

Skal båndene mellem land og by styrkes, kræver det dog fortsat politisk handling. Og et lille skridt på vejen så man muligvis i går, da et flertal i Folketinget ifølge radiostationen Radio24syv bebudede, at man nu arbejder med en målsætning om at flytte nogle af Folketingets mange udvalgsmøder og eventuelt også samråd ud i landet for at skabe et større demokratisk engagement.

Lad os få en debat, der tager afsæt i realiteterne. Provinsen tilbyder både landbrug og finkultur, ligesom København ganske vist er stor, men så heller ikke større. Provins og by er ikke hinandens modsætninger, men er tværtimod stærkt afhængige af hinanden. Og det vil kun være glædeligt, hvis Folketinget nu tager teten i et opgør med en på mange måder kunstig konflikt.