Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Overvågningens guldalder

Spionage og efterretningsvirksomhed skal ikke lægges for had, mener dagens leder Foto: Andreas Franke/ Denmark

USAs spionage viser behovet for en helt ny åbenhed

I sidste uge afslørede dagbladet Information, at den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) spionerede mod klimatopmødet COP15 i København. Formålet var at forsyne de amerikanske forhandlere med brugbar information fra nøglelande, herunder Danmark, der havde vært- og formandskabet.

Afsløringen er en i den efterhånden lange række, der stammer fra den tidligere NSA-ansatte Edward Snowden. De har med dramatisk tydelighed vist, at det britiske og det amerikanske efterretningsvæsen, der arbejder tæt sammen, ikke kun spionerer mod fjendtligt sindede for at garantere deres borgeres sikkerhed. De gør det også for at fremme egne politiske og økonomiske interesser.

Op mod 90 procent af den globale internettrafik går igennem USA. Kolossale mængder af datatrafik kopieres dagligt og analyseres af de to efterretningstjenester i et sådant omfang, at hele befolkninger i Europa og USA nu må antages at være under fuld overvågning. Samtidig har afsløringer vist, at USA er gået målrettet efter at aflytte allieredes telefoner. Den tyske forbundskansler, Angela Merkels mobiltelefon og formentlig mindst 35 andre statslederes og statschefers telefoner har været blandt målene.

LÆS OGSÅ: USA's overvågning går ind i en ny fase

Vi lever i dag i en digital tidsalder, der også er overvågningens guldalder. Aldrig før er så mange blevet overvåget så intenst.

Mobiltelefonen, som de fleste bærer i deres lomme, er sammen med computeren en fjende, der afslører langt mere om den enkelte, end man umiddelbart aner. Den viser, hvor man er og har været; afslører ens vennekreds, ens in-teresser, smser og e-mails. Kort sagt næsten alt.

Enhver, der bruger mobiltelefon og computer, må forvente, at udenlandske og måske også danske efterretningstjenester læser eller hører med eller i det mindste har mulighed for det.

Det har skabt en farlig ubalance. Efterret-ningstjenesterne ved stor set alt om os, mens vi næsten ingenting ved om efterretningstjenesterne.

Spionage og efterretningsvirksomhed skal ikke lægges for had. Tværtimod. Efterret-ningsarbejde har forhindret terrorangreb og er fortsat en vital del af ethvert lands forsvar. Fremmede magter som Rusland, Kina, Iran og Nordkorea vil som det fremgik af en sikkerhedskonference i Tyskland for nylig gøre meget for skade vestlige lande med blandt andet cyberangreb. Der skal vi komme dem i forkøbet. Måske tapper de lige så omfattende mængder digitale oplysninger fra den vestlige mobil- og datatrafik, som NSA og det britiske BCHQ. Vi ved det ikke.

Men vi ved, at de lukkede udvalg og rets-instanser, der overvåger efterretningstjenesters arbejde i demokratiske lande, ikke selv har evnet at afsløre overvågningens voldsomme omfang.

Er det rigtigt og trygt, at så mange oplysninger om hele befolkninger lagres og gemmes? Og er det rigtigt og trygt, at dette historisk store tab af privatliv finder sted uden, at befolkningerne ved om det?

Det britiske dagblad The Guardian er gået foran i at blotlægge de afsløringer, der kommer fra Edward Snowdens omfattende kopi af amerikanske efterretningsdata. Avisen og dens redaktør Alan Rusbridger er i Storbritannien blevet beskyldt for landsskadelig virksomhed. Men afsløringerne er det modsatte. De er vigtige for demokratiet.

I en ny tidsalder, hvor spionage i høj grad er digital, truer efterretningstjenester med at udvikle sig til magtfaktorer uden demokratisk kontrol. Der må en helt ny form for åbenhed til for at sikre, at det ikke sker.