På tærsklen til en ny bogsæson

Der udkommer for mange ligegyldige titler i Danmark

Efterårets bogsæson er gået i gang. Fra nu og til november, hvor årets store bogmesse afholdes i Bella Center, udkommer et væld af bøger, som kun de færreste har overblikket over. Én ting er de etablerede forlags bugnende kataloger. Noget andet er den voksende skov af små forlag og selvudgiver-titler, der også indgår i det samlede regnskab. For ikke at tale om alle de bøger, der kun udkommer digitalt.

I 2015, hvor de nyeste tal stammer fra, udkom der over 8000 trykte bøger om året i Danmark, og det er nøgternt betragtet alt for mange. Der er hårdt brug for redigerede medier til at sortere i de enorme mængder og prioritere de væsentligste titler til gavn for den kvalitetsbevidste offentlighed. Det er undertiden heller ikke så svært.

Hvis man sorterer sæsonens bøger efter eksempelvis de skønlitterære titler, der fornyer sproget og tager nye emner op, og de faglitterære titler, der bringer ny viden om eksempelvis fortiden frem, er antallet af væsentlige bøger ikke overvældende stort.

Mængden af krimier, bøger om madlavning, selvhjælpsbøger og ukendte menneskers erindringer overstiger langt antallet af ”seriøse” eller ”litterære” titler. Det ville absolut ingen skade gøre, om alle forlag i et tænkt scenarie kollektivt stoppede med at udgive krimier i bare fem år. Tværtimod.

Nu findes der også andre målestokke for bøger end nyhedskriteriet (fornyer denne digtsamling sproget, får vi ny viden om vikingetiden af denne bog?). Men undertiden er det, som om selve idéen om en målestok er under beskydning. Krimi eller klassiker: Hvad synes du selv er bedst?

Men alt er ikke lige godt, og relativismen skal tales midt imod. En bogkulturs sande tilstand skal ikke måles på antallet af titler, men på antallet af væsentlige titler.

Nu må vi se, hvad efteråret bringer, og man ved aldrig, om der sprænger en litterær bombe undervejs. Ingen forudså eksempelvis Yahya Hassans gennemslagskraft dét efterår, hvor den ukendte digter fra Aarhus V var sat til at debutere.

At dømme efter den gennemgang af titler på vej, der blev bragt her i avisen i lørdags, er der mange fine og interessante og potentielt originale bøger i vente den kommende tid. Men de er også oppe imod en massiv hovedstrøm af forglemmelige bøger, der med garanti ikke vil medvirke til, at 2017 går over i historien som et skelsættende bogår.

Og så er de oppe imod en forarmelse og banalisering af sproget, der udgår fra de sociale medier, og som ulykkeligvis siver ud i offentligheden og ind i privatsfæren og sætter spor, som vi nok ikke helt fatter rækkevidden af endnu.

Hvis bogsæsonen 2017 kan sætte bare en lille prop i de sociale mediers bundløse dyb og gøre flere bevidste om sprogets mange muligheder, er ganske meget nået.