Efter en årrække, hvor det primært har handlet om gælds-, finans- og flygtningekrise, skal EU nu fokusere på dem, som det fælles samarbejde egentlig burde være til for: De flere end 510 millioner borgere i de 28 medlemslande, som hidtil med god grund har kunnet føle sig svigtet, når al opmærksomhed var rettet på økonomiske hjælpepakker og virksomheders konkurrenceevne.
Borgerne har krav på lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet samt retfærdige og rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse, lyder målsætningen i de 20 principper i den nye europæiske søjle for sociale rettigheder, som EU’s stats- og regeringschefer i fredags underskrev ved et socialt topmøde i Göteborg.
Det skorter sjældent på bombastiske bekendelser i fælleseuropæiske erklæringer. Men principper som ”arbejdstagere har ret til rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard”,”kvinder og mænd har ret til samme løn for arbejde af samme værdi”, ”børn har ret til prismæssigt overkommelige pasningstilbud af høj kvalitet” og ”alle har ret til prismæssigt overkommelig langtidspleje af høj kvalitet, herunder hjemmepleje” er dejligt håndgribelige – og skandinavisk inspirerede – målsætninger, hvor EU faktisk kan gøre en forskel for rigtig mange mennesker. Hvis de smukke ord vel at mærke bliver fulgt op af handling i de enkelte medlemslande, for det er dem, der har ansvaret for social-, uddannelses- og beskæftigelsespolitikken.
Det er på høje tid, at Den Europæiske Union sætter mennesket først, sådan som den svenske topmødevært og statsminister Stefan Löfven og flere af hans kolleger igen og igen understregede under topmødet. For hvis EU ikke formår at få borgerne med og givet dem nogle helt konkrete gevinster på de jordnære områder, som betyder noget for folk i deres hverdag, går det kun én vej med unionens i forvejen vingeskudte legitimitet – yderligere ned ad bakke. Og så kan det heller ikke udelukkes, at andre vil følge i briternes fodspor og smække med døren til unionen.
Den britiske Brexit er dybt beklagelig, men symptomatisk for, at borgerne har følt sig hægtet af en union, der har lukket øjnene for virkeligheden. Som bliver opfattet som et bureaukratisk monster, der ned til mindste detalje blander sig i de forkerte ting på et tidspunkt, hvor profitmaksimering og løndumping i en verden under hastig forandring har gjort mange usikre. Med den nye sociale søjle prøver EU-lederne sig nu – beskæmmende 20 år efter deres seneste sociale topmøde – med et modsvar, og tak for det.
Nu gælder det om at holde dem til ilden, så den sociale søjle ikke ender som nok en symbolsk hensigtserklæring.
Når EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, ligefrem kalder søjlen for en milepæl for Europa, fordi ”vores union har i kernen altid været et socialt projekt. Det er mere end et indre marked og penge. Det handler om vores værdier”, må han og de andre ledere bevise, at det ikke er varm luft.