Kristeligt Dagblad mener: Påsken er et kors for tanken

Påsken viser, at Gud kendes på sin medlidende menneskelighed

I den anden del af 1500-tallet levede den spanske munk, der tog navnet Johannes af Korset. Han blev en af datidens reformatorer af klostervæsenet og var kendt som mystiker. Hans digte og refleksioner over kærligheden og kristendommen læses den dag i dag. Den nu afdøde Moder Teresa henviste således til mystikerens tanker om den gudsforladthed og fortvivlelse, som hun selv og andre mennesker har oplevet, og som han havde beskrevet og kaldt for ”sjælens mørke nat”.

Johannes af Korset var også kunstner og tegnede efter en vision, han havde, Jesu korsfæstelse fra en vinkel, som aldrig var set før, nemlig den himmelske. Korsfæstelsen set fra oven, fra Guds perspektiv. Tegningen findes stadig og gengives her.

Fire århundreder senere lod den spanske surrealistiske maler Salvador Dalí sig inspirere af sin landsmand. Han var på vej ud af sin ungdoms ateistiske gudsfornægtelse og fik selv en vision i en drøm om at male et billede af Kristus på korset inspireret af den vision, Johannes af Korset havde haft. Dalí hyrede en stuntman til at lade sig hænge på et kors, så han så naturtro som muligt kunne male kroppen i den smertefulde position. Det godt to meter høje og en meter brede maleri stod færdigt i 1951 og blev købt af et kunstmuseum i Glasgow i Skotland, hvor det fortsat hænger.

Billedet, der er gengivet på avisens forside, vakte forargelse ved sin afsløring. Det blev udråbt som kitsch, og det er blevet angrebet flere gange af mennesker, der har forsøgt at vandalisere og ødelægge det. Men med årene er respekten for værket vokset, og billedet fremstår nu som et af den nutidige malerkunsts mest spektakulære og anerkendte korsfæstelsesmotiver.

Maleriet kan umiddelbart anskues fra to vinkler. Nederst ses fiskerbådene og fiskerne med nettene, som skal betragtes på en traditionel og realistisk måde, nemlig forfra. Men over bådene og vandet og skyerne hænger korset frit svævende, midt i universet, og bringer en ny dimension ind i det surrealistiske billede. Beskueren tvinges her til at følge det himmelske perspektiv, som er Guds. Det perspektiv bliver også det, hvormed Jesus ser fra korset ned på skyerne, jorden og mennesker. Gud og Jesus er en og samme.

Billedet viser i modsætning til de fleste andre korsfæstelsesmotiver ikke det forfærdeligt smertefulde ved korsfæstelsen som henrettelsesmetode. Den smerte ses ofte udtrykt i ældre malerier. Hos Dalí er korsfæstelsen uden synlige nagler og uden blod og spydstik i siden på Jesus. Jesu krop virker næsten fredfyldt. Han er allerede steget til himmels, opstanden. Motivet er en teologisk tolkning af korsfæstelsen. Jesus er ikke længere holdt oppe på korset af nagler, men af kærlighed.

Og så har maleriet en tredje dimension. Man forledes som beskuer til at ønske at stå på stranden ved bådene og se op på Jesu milde og fredfyldte ansigt, på korset i himlen og på Gud den almægtige.

Korset er kristendommens ubetinget vigtigste symbol. Sådan var det ikke fra begyndelsen. I de romerske katakomber, hvor den første kristne kunst findes, blev kristendommen symboliseret ved blandt andet hyrden, som passer på sine får. Korset var skamfuldt og den mest ydmygende måde at dø på. Men siden vandt det frem som symbol. Mennesker slog korsets tegn foran sig. Kirker blev bygget i korsform. Korset prægede mønter. Nationer fik korset i deres flag.

Den kristne Gud, Kristus, verdensherskeren, skulle ikke kendes på sin triumf, men på sit kors og sin medlidende menneskelighed.

Glædelig påske!