Prøv avisen
Leder

Pas på de forkerte klimaløsninger

Af Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Lad eksperterne få det store ord i klimapolitikken

Efter klimavalget handler det nu for alvor om at vælge de rigtige løsninger for klimaet. Og desværre er der mange muligheder for at handle for lidt, for meget, for sent eller forkert – eller måske det hele på en gang. På denne plads har Kristeligt Dagblad ofte efterlyst, at klima- og miljøproblemerne blev taget mere alvorligt, og umiddelbart er noget af det positive ved valget, at netop de emner kom til at fylde i debatten. Det er efterhånden svært at finde et eneste parti, som ikke vil arbejde for et bedre klima. Munder regeringsforhandlingerne ud i et holdbart regeringsgrundlag, bliver der formentlig afsat mange flere penge til at imødegå klimaproblemerne.

Det paradoksale er, at de mange penge på samme tid indebærer meget store muligheder og meget store risici. Det bunder i, at klimadebatten efterhånden har udviklet sig i retning af at blive en erstatningsreligion. Klimaforandringerne ses af mange som begyndelsen til enden for kloden, og dermed bliver klimapolitik et spørgsmål om menneskehedens frelse. Som for en del andre religioner er der et element af sandhed i den, men også kun et element, og irrationaliteten sniger sig ind. Set i et kristent perspektiv stikker problemet meget dybere end til den globale opvarmning. Det handler primært om menneskets fejlslagne forvaltning af natur og ressourcer.

Negativt udtrykt har vi i utæmmet grådighed ment os berettiget til i løbet af få generationer at brænde alt, hvad der findes af fossile brændstoffer af uden tanke for børn eller børnebørn. Til at bruge løs af de trods alt begrænsede ressourcer, til at udrydde et stort antal dyrearter og til at forurene verdenshavene med plastic og kemikalier.

Den positive side af medaljen er, at menneskeheden samtidig har fået en historisk høj levestandard, har udryddet megen fattigdom og har sikret fred i store dele af verden. Den monumentale opgave bliver at nedbringe det umådeholdne forbrug og mindske udledningen af klimagasser – uden at sætte høj-energisamfundets positive landvindinger over styr. Præcis her melder de politiske risici sig, for hvordan sikrer man sig, at der ikke bare bliver hældt milliarder af kroner ud på tiltag, der ser imponerende ud, men virker forkert? Politikerne har i store dele af valgkampen leget ”tænk på et tal” med krav om en halv eller hel million el-biler, 60 eller 70 procents reduktion af drivhusgasserne eller tre, fem eller ti vindmølleparker i løbet af ti år.

Som Klimarådet anfører, haster det med at sætte ind i alle sektorer, hvis målet om dansk CO2-neutralitet i 2050 skal nås. Det kommer til at ændre vores hverdag, måske endda på ubehagelige måder. Men netop fordi opgaven er så presserende, er der ikke plads til store fejltagelser og fejlinvesteringer. Derfor må man håbe, at politikerne vil læne sig tungt op ad eksperterne, når fremtidens klimapolitik skal tilrettelægges.