Prøv avisen
Leder

Pas på de gamle præstegårde

Mie Petersen, ledende redaktionssekretær Foto: Peter Kristensen

Menighedsråd skal fare med lempe i sager om nedrivning af præstegårde

Far med lempe, får man lyst til at sige både til menighedsrådet i Hinge ved Silkeborg og til alle andre menighedsråd landet over, der overvejer at rive den gamle præstegård ned.

Advarslen om at tænke sig godt og grundigt om er der brug for, når man ser på de seneste årtiers præstegårdshistorie i Danmark. De gamle præstegårde står nemlig for fald, mange af dem rives ned eller frasælges.

Nogen nøjagtig opgørelse findes ikke, men det er en kendsgerning, at der bliver stadig færre af de gamle, bevaringsværdige præstegårde.

Der er inden for det seneste årti frasolgt eller nedrevet præstegårde både fra 1600-, 1700- og 1800 tallet - og heriblandt også præstegårde, der har fået prædikatet bevaringsværdig af Kulturstyrelsen.

Der er overvejende én årsag til, at de gamle huse rives ned, nemlig økonomi.

I det aktuelle eksempel med Hinge Præstegård påpeger menighedsrådet, der har truffet beslutningen og fået Silkeborg Kommunes ja til nedrivningen, at præstegården er dyr at varme op, og samtidig vurderer rådet, at der skal investeres fire-fem millioner kroner for at gøre bygningen tidssvarende, og det, mener man, er for mange penge at skyde i den gamle bygning.

Man foretrækker at rive ejendommen ned og bygge en ny det samme sted, og selvom det kan være svært at se det besindige i den beslutning her og nu, så kan det på længere sigt være en økonomisk set mere bæredygtig plan.

At en ejendom er gammel, er i sig selv ikke noget argument for, at den skal bevares, men et menighedsråd kan også have andre grunde end økonomien til at rive en præstegård ned. For eksempel er det ikke alle moderne familier, herunder også præstefamilier, der finder de flere hundrede kvadratmeter store, gamle præstegårde attraktive.

Familien trives måske bedre i et velisoleret parcelhus med en overskuelig have, og på den måde kan boligen have afgørende indflydelse på antallet af ansøgere til et præsteembede.

Men når det er sagt, er det også vigtigt at fastslå, at man historisk næppe kan undervurdere præstegårdenes kulturelle betydning. De har efter Reformationen været omdrejningspunkter for dannelse og udvikling i lokalsamfundet, et lokalt kraftcenter.

Sådan er det dog de færreste steder i dag. Nu er det til gengæld afgørende for landsbyer, der i forvejen har mistet skole og lokale forretninger, at præsten dog bor på stedet og tager del i det lokale liv også uden for kirketid. Det kan betyde, at menighedsråd skal honorere nogle krav til boligstandarden, som de ikke skulle for bare 20 år siden.

Men før man træffer beslutning om nedrivning af en gammel præstegård, er det værd at overveje, om den kan frasælges eller bevares til anden brug, som det er sket andre steder i landet.

De præstegårde, der rives ned nu, kommer aldrig igen.