De nye generationer får mindre brug for at huske fakta, for fremover er disse altid tilgængelige online. Det har været et mantra siden internettets udbredelse i 1990'erne.
Umiddelbart skulle man tro, at den udvikling ville aflaste menneskers hukommelse, men det er tilsyneladende det modsatte, der sker, som Kristeligt Dagblad har beskrevet i en aktuel artikelserie om at huske.
De store informationsstrømme, som gennemstrømmer mange til daglig, øger presset på hjernen. På mindre end 10 år er antallet af patienter på Rigshospitalets hukommelsesklinik næsten fordoblet til 7000.
Udviklingen er en moderne tragedie, for hukommelse danner identitet. Uden hukommelse har vi ingen historie. Og uden en historie er et menneske ikke menneske.
Det er påfaldende, at hukommelse er blevet et individuelt problem, parallelt med at den kollektive hukommelse svækkes.
Historiker Michael Böss har beskrevet den historieløse kultur som ”Det demente samfund”, et billede der samler de to udviklinger.
Fortid stiller sig som et problem både kollektivt og individuelt, fordi vi på begge niveauer har udviklet en usund kultur på usund kort tid.
I begge tilfælde har vi oplevet så store kulturændringer på få år, at vi ikke har svarene på, hvordan mennesker lever med mening og fred i sjælen under de nye livsformer.
Når det gælder den individuelle hukommelse, er vi nødt til at skabe en arbejdskultur, som passer til den menneskelige hjerne, der stadig er indrettet til at overleve og forplante sig, og slet ikke har tilpasset sig de nye leveformer, som en forsker har sagt i avisen.
Vi må også give plads til de mange, der ikke kan håndtere store informationsstrømme. Vi er nødt til at skabe overskuelige kriterier for den enkelte, der giver realistiske svar på det faste spørgsmål i de endeløse informationers tid: Hvornår har jeg gjort nok?
Selvangivelsen er et skoleeksempel på, hvor dårlige vi er til at håndtere information. De fleste danskere kan ikke forstå den, myndighederne kan ikke formidle den. En overskuelig mængde data gøres til en tidskrævende opgave.
Selvangivelsen føjer sig til flere andre data-udfordringer som e-boks, borger.dk og NemId. Hvad gør myndighederne? De svarer ved at gøre den uoverskuelige praksis obligatorisk for borgeren, fordi det er økonomisk rationelt.
Informationsstrømmene bliver ikke mindre. Men vi er nødt til at skabe en trivselsbaseret kultur, der gør det muligt at leve i dem.
For når mennesker reagerer med sygdom i hukommelsen, er det et vink med en vognstang om, at vi ikke bare som samfund, men også som individer har udviklet en uholdbar informationskultur. Den vil vi blive nødt til at menneskeliggøre de kommende årtier.