Mange danskere er efterhånden vant til blindt at klikke ”Accepter”, når de køber et produkt digitalt. Tit er det et alenlangt svært dokument, man accepterer ved sit klik. Inderst inde ved man godt, at man giver en ukendt organisation ret til at benytte personoplysninger, man egentlig hellere ville holde for sig selv. Men tit er der ikke et reelt alternativ til at erklære sig enig i de betingelser, som den ansigtsløse instans stiller.
Problemet findes også i folkeskolen, som Kristeligt Dagblad beskrev i går. Man er nødt til at acceptere regler, man ikke kan gennemskue, for at få adgang til Aula, som er et nyt system, der giver forældre adgang til skriftlig kontakt med skolen. Det bliver på den måde obligatorisk at videregive personfølsomme oplysninger om helbred eller religiøst betinget spisning for at bruge Aula, der blandt andet anvendes til meddelelser om sygedage og forældremøder.
Det er et etisk dilemma, at det 21. århundredes skolevæsen, der har fokus på at opdrage antiautoritært, forlanger blind underkastelse på dette punkt. Man burde i stedet give de overvågningsskeptiske forældre en anden valgmulighed, der ikke stiller dem ringere.
Aula giver ”en sikker løsning, der følger dit barn lige fra vuggestuen til udgangen af folkeskolen”. Sådan står der i et materiale om Aula fra folkeskolen. Men man opbevarer de personfølsomme data fysisk på computere hos Amazon, en amerikansk handelsvirksomhed med afdelinger i Europa. Oplysningerne er naturligvis krypterede og beskyttede. Men der er mange eksempler på læk af sikre data, og principielt er det betænkeligt, at en offentlig instans som folkeskolen placerer så mange menneskers data hos en tredjepart, der på flere punkter opererer under en anden lovgivning end den danske. Når man ser, hvor svært EU har ved at få Facebook til at makke ret på dataområdet, er det ikke vanskeligt at forestille sig problemer med at få Amazon til at lystre den danske stat i en krisesituation. Vigtig offentlig infrastruktur bør være på danske hænder, også digital infrastruktur.
Danskerne har kastet sig berusede over digitaliseringen. Der er ikke det store blik for de mørke sider af udviklingen, og vi lader os gerne overvåge. Ofte mangler der tilsyneladende nogen til at stille kritiske spørgsmål i processerne. Dette er særligt vigtigt i de offentlige løsninger, som borgerne er bundet til at bruge.
Det er en frihedskamp at skjule data for techgiganterne i vor tid, som lektor fra Handelshøjskolen i København Bent Meier Sørensen har skrevet i avisen. Det er reelt få mennesker, der kæmper denne kamp. Men skolen burde ikke stå i vejen for dem. Ligesom militærnægtere kan få anerkendt deres moralske skrupler af staten, bør staten give mennesker veje til at leve et liv i protest mod tidens altfavnende overvågning. Det gælder også forældre, der ikke ønsker at lægge personfølsomme oplysninger om deres børn på amerikansk-ejede computere.