Paven i Polen

Benedikts besøg i Auschwitz er historisk klogt

PAVE BENEDIKT XVI har siden torsdag i sidste uge været på en historisk rejse til Polen, der i går søndag kulminerede med et besøg i den mest berygtede koncentrationslejr af dem alle, nemlig Auschwitz, hvor helt op til halvanden million mennesker, hovedsageligt jøder, blev likvideret af nazisterne, inden Den Røde Hær befriede lejren i januar 1945.

Besøget er historisk af flere grunde. For det første er Benedikt selv af tysk oprindelse, og som stort alle andre unge tyskere var han i nazitiden meldt ind i den nazistiske ungdomsorganisation Hitler-Jugend. Denne oplevelse fik sammen med naziregimets generelle brutalitet Benedikt, som den gang lød navnet Ratzinger, til at beslutte sig for at blive katolsk præst.

For det andet følger Benedikt med sin rejse i sin forgængers, pave Johannes Paul II, fodspor. Pave Johannes Paul var som bekendt polsk af fødsel, og der er i dag relativt stor enighed om, at Johannes Pauls besøg til sit hjemland i 1979 var medvirkende til at sætte den åndelige lavine i gang, som et årti senere førte til opløsningen af den sovjetiske kommunistblok.

PAVE BENEDIKT VAR allerede i 1979 med på Johannes Pauls rejse til Polen og har ved selvsyn kunne iagttage, hvilket greb paven og den katolske kirke havde i det polske folk, der dengang levede under et officielt kommunistisk og ateistisk system. Kirken blev ganske enkelt centrum for og symbol på den folkelige modstand mod det kommunistiske styre.

Denne symbolik er blevet husket i Vatikanet, og pave Benedikt har derfor forsøgt at appellere til det polske folk igen. Denne gang er truslen ifølge den katolske optik ikke kommunismen, men sekulariseringen, der truer den katolske tro.

Med optagelse i EU har materialismen og individualismen fået ekstra godt greb i de polske sjæle, og det svækker ifølge paven den enkelte katolik i troen. Polen udgør sammen med Irland og de store sydeuropæiske lande de katolske højborge i dagens Europa, og det er i disse lande, den katolske kirke først og fremmest vil udfordre den omsiggribende sekularisering.

MED BESØGET I AUSCHWITZ viderefører pave Benedikt endnu en arv fra sin forgænger. Johannes Paul II var den første pave siden Anden Verdenskrig, der for alvor har bedt om og søgt tilgivelse for fortidige synder. Den katolske kirke har historisk set haft et noget anstrengt forhold til jøder.

Med besøget i Auschwitz har pave Benedikt fortsat denne positive udvikling, der i lørdags blev sat i relief af overfaldet på overrabbineren Michael Schudrich på åben gade i Warszawa. Schudrich blev skubbet omkuld og mødt med ordene "Polen er for polakker". En klar påmindelse om polakkernes egne, fortidige synder med henblik på den historiske behandling af jøder i det land.