Prøv avisen
Leder

Pinsen peger ind i fremtiden

"Liv vil altid give liv videre, og pinsen er derfor også en afgørende begivenhed på den vej, der skulle udbrede kristendommen fra 12 mænd til i dag to milliarder mennesker verden over," skriver Anders Ellebæk Madsen i dagens leder. Foto: Paw Gissel

Ånden gør levende, er pinsens konkrete bud til os

Pinsen fejres verden over i de kommende dage. Her fejrer vi den ånd, der kom over disciplene og næsten 3000 indbyggere i Jerusalem og forandrede deres sprog, tro og fællesskab for 2000 år siden.

Det er en højtid, det har været sværere at formidle til danskerne end jul og påske. Det varme Jesusbarn i krybben er konkret i julen. Korsdøden er konkret i påsken. Men pinsen er ikke konkret. Det får man en fornemmelse af ved at studere de metaforer, der i Bibelen beskriver Helligånden: Vinden, duen og tunger af ild hører vi om.

Vanskeligheden bliver ikke mindre af, at allerede det basale begreb om ånd har det svært på dansk, som det beskrives i Kristeligt Dagblad i dag. Slår man op i Den Store Danske Encyklopædi, får man at vide, at ånd er et ”mangetydigt begreb, der foruden at betyde spøgelse eller usynligt og overnaturligt fænomen kan betegne det livgivende princip”. Sætningen lader ane, hvor konfus en betydning begrebet bærer for mange danskere.

Men ånd kan også være en tilgængelig størrelse. Et anskueliggørende skriftsted er Paulus' ord om, at ”Bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende”. Sondringen er et af de bibelske udtryk, som har slået rod i sproget, og i juraen skelnes den dag i dag mellem lovens ånd og lovens bogstav. I disse år, hvor terrorister dræber i blind lydighed mod løsrevne citater fra helligskrifter og tror, de tjener Gud ved at gøre det, er sondringen mellem det dræbende bogstav og den livgivende ånd umiddelbart forståelig for enhver. I Det Nye Testamente bruges der netop mange ord på at angribe de personer, der vil låse bogstavet, tage det til ejendom og bruge det som våben mod andre.

Helligånden gør altså levende. Helligånden bærer liv, fordi Helligånden er del af Guds skabende væsen. I kristendommen er Faderen, Sønnen og Helligånden den treenige Gud.

”I er i mig, og jeg i jer,” lover Jesus i afskeden med sine disciple. Det er det løfte, vi stadig slås med at forstå i dag: Vi bærer det liv i os, som kristendommens stifter bar. Det betyder ikke, at vi kan stikke ånden i lommen, besidde den. Men vi kan modtage ånden i den forstand, at vi kan åbne for, at den kan berøre os og gøre levende.

Liv vil altid give liv videre, og pinsen er derfor også en afgørende begivenhed på den vej, der skulle udbrede kristendommen fra 12 mænd til i dag to milliarder mennesker verden over. Ånden viser os til stadighed, at der kommer nyt til. Helligånden gør kristendommen ny i vor tid og peger på fremtiden. Ligesom fremtiden er ånden ukonkret - vi ved ikke, hvad vej vinden blæser - men ligesom fremtiden er den også konkret: Vi ved, at den er der, og at den kommer til os, uden at vi gør noget for det selv. Glædelig pinse.