Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Leder

Pisk, gulerod og arbejde

"Den store udfordring bliver i fremtiden at sikre den folkelige opbakning til en god velfærdsstat," skriver dagens lederskribent. Foto: Leif Tuxen

Med flere indvandrere skal der mere pisk til at få folk i job

I sidste uge skabte partiet Venstre stor medieopmærksomhed om sin nye kampagne og det velkendte slogan om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. Centralt for kampagnen var tallet 454.215, som er det antal kroner, et forældrepar med tre børn kan modtage i kontanthjælp, når alle ydelser tælles med. Det beløb er så højt, at det fratager et sådant forældrepar incitamentet til at arbejde, lød det, og det er uden tvivl rigtigt.

Siden er debatten kørt løs, og det har ikke skortet på kritik af kampagnens populistiske elementer.

Men selvfølgelig er det vigtigt at drøfte, hvordan man skaber et incitament til at arbejde, ikke mindst for flygtninge og indvandrere, der kommer til landet, og i alt for høj grad ender på passiv forsørgelse.

Rockwoolfonden har siden begyndelsen af 1990'erne forsket i, hvad der får folk til at arbejde i en velfærdsstat som den danske med høje sociale ydelser og høj skat på lønindtægter. Sidste år offentliggjorde fonden en rapport, der fastslår, at den lavere starthjælp til flygtninge og indvandrere, som blev indført af den borgerlige regering og afskaffet i 2012 af SRSF-regeringen faktisk fik flere i arbejde.

Både mænd og kvinder kom hurtigere i job med den lave starthjælp - fattigdomsydelse, som den polemisk blev kaldt - end med en højere kontanthjælp.

Selvom det er blevet betvivlet i debatten, og selvom mange har påstået, hvad sandt er, at folk arbejder af mange andre grunde end for at tjene penge, ja, så virker udsigten til flere penge ansporende på langt de fleste.

Med voksende tilstrøming af flygtninge og indvandrere i de kommende år kan det danske samfund ikke bære at fastholde et socialt sikkerhedsnet, der gør det så lidt attraktivt at tjene sine egne penge, som kontanthjælpen og de sociale ydelser i nogle tilfælde gør. Derfor må systemet gentænkes. Det er en sympatisk tanke, at mennesker på overførselsindkomst skal lokkes i arbejde med gulerod, sådan som regeringen og venstrefløjen foretrækker, men virkeligheden viser, at pisk - eller et økonomisk incitament - virker bedre.

Men det virker ikke for alle, og det er vigtigt at gøre sig klart. En del af kontanthjælpsmodtagerne egner sig ikke til at få et arbejde. De har meget lav uddannelse kombineret med sundhedsproblemer, og mange er alkoholikere.

Den store udfordring bliver i fremtiden at sikre den folkelige opbakning til en god velfærdsstat. Det sker kun, hvis den indrettes sådan med sociale ydelser og skat på arbejde, at det for alvor kan betale sig at stå op om morgen og gå på arbejde frem for at lade sig forsørge af dem, der gør det. bjer