DANMARKSHISTORIENS STØRSTE mordsag, som Plejebo-sagen blev kaldt, da politiet for to år siden fremlagde sine efterforskningsresultater på et pressemøde, endte i går som Danmarkshistoriens største politiskandale, da den 34-årige tidligere plejehjemsassistent Dorte Gramkow blev pure frikendt. Politiet var ellers ikke i tvivl dengang i oktober 1997 og holdt sig ikke tilbage med, inden der overhovedet var faldet dom i sagen, at understrege Dorte Gramkows skyld i mord på 22 ældre. Skandale er en - endda - meget mild betegnelse for det forløb, denne sag har haft, og skandalens omfang kan på nuværende tidspunkt kun udjævnes en smule, hvis det får konsekvenser. Ellers vil den for altid stå som en skamstøtte over det danske retsvæsen. Men også andre steder bør den give grund til overvejelse. Blandt andet inden for pressens verden bør sagen føre til en selvransagende drøftelse af mediernes rolle i sagen. For den del af dommen, som politiet ikke fik afsagt på det famøse pressemøde i 1997, tog store dele af pressen sig af de følgende dage. Dorte Gramkow var skyldig i mord på 22 mennesker, ingen tvivl om det. Og selv om det nu er bevist, at hun intet har gjort, vil der i manges bevidsthed altid sidde en rest af tvivl, som det vil være svært for Gramkow at ryste af sig, alene på grund af den samfundsdom, som blev afsagt dengang i et beskæmmende parløb mellem politi og den presse, som burde være statsmagtens kritiske overvåger. Da sigtelserne blev rejst mod Dorte Gramkow, havde der endnu ikke været nogen forsvarer inde i billedet. Dette forhold var der ingen journalister, der forholdt sig til i de første dage efter offentliggørelsen. Ligesom der også gik temmelig lang tid, inden nogen begyndte at kigge efterforskningen efter i sømmene. Dorte Gramkow er nu fri af enhver sigtelse, men spørgsmålet er, om hun nogensinde vil gøre sig fri af sagen og vende tilbage til et almindeligt liv. I et interview med Kristeligt Dagblad, som blev bragt i går, fortalte Dorte Gramkow om de enorme omkostninger, de seneste to år har haft for hende og hendes familie. Hun sagde også, at hun ikke vidste, om hun nogensinde kunne tilgive, at myndigheder og presse havde dømt hende på forhånd, men hun håbede i det mindste, at det ville få konsekvenser for de ansvarlige. Og det må man håbe med hende. Det er langt fra nok, hvis de ansvarlige nøjes med at give hende en undskyldning. Efterforskningens ensidige fokuseren på Dorte Gramkow som massemorder, som nu er endt som en tiltale mod Plejebos læge for uagtsom manddrab på grund af pligtforsømmelse, bør få konsekvenser for de ansvarlige i politiet og den ivrigt bisiddende embedslægeinstitution. Ellers vil Plejebo-sagen for altid betyde, at Danmark har et problem i forhold til retssikker-heden.weis