Pligten for velfærdens skyld

Skal velfærdssamfundet bevares, må ret og pligt følges ad

Hvem husker ikke afdøde præsident John F. Kennedys legendariske ord: Og derfor, mine amerikanske medborgere: Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig spørg hvad du kan gøre for dit land? Det er nok de ord fra Kennedys indsættelsestale som præsident i januar 1961, de fleste husker allerbedst. Tiden var en anden; Vietnamkrigen, der på det tidspunkt havde raset i cirka fire år, havde allerede kostet hundredvis af unge amerikanere livet, og endnu flere skulle følge efter. Men det vakte opsigt ikke kun i USA, men i det meste af den vestlige verden, at en nyvalgt amerikansk præsident turde stille sig op, den dag han blev indsat, og stille krav til sin befolkning: opfordre dem til at tænke pligt før rettigheder.

LÆS OGSÅ: Pligten vender tilbage

Uden sammenligning i øvrigt er det samme tema, der er ved at sætte dagsordenen herhjemme og iøvrigt også i andre EU-lande. 1970ernes og 1980ernes rettighedstænkning, som blev dyrket ud i det ekstreme, er efter den globale finanskrise afløst af en stigende indsigt om, at ret og pligt er uløseligt forbundne. Der synes at være en voksende forståelse af, at rettigheder ikke bare er noget, der kommer af sig selv, og at pligten over for samfundet skal tælle tungt, hvis vi vil bevare velfærden.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad. Her mener 57 procent af de adspurgte, at de har pligt til at påtage sig et hvilket som helst arbejde, de får tilbudt, hvis de ikke har et andet på hånden. Man skal ikke mange år tilbage i tiden, før billedet var et andet. Dengang mente de fleste, at de havde ret til dagpenge i fire år, og at de havde ret til at afslå at tage et arbejde, hvis jobbet ikke lige var inden for deres fag eller deres geografiske nærområde.

LÆS OGSÅ: Pligten frem for alt

I dag kører folk langt for at passe jobbet, og de tager arbejde, der ligger langt uden for deres oprindelige fag. De gør det, som det fremgår af dagens avis, ikke uden kritik af systemet, men langt de fleste nærer et oprigtigt ønske om ikke at ligge det offentlige til last. Dovne Robert, der blev kendt via tv og skal optræde i den nye version af Robinson-ekspeditionen, er heldigvis en ener, men med sin adfærd har han måske været med til at sætte hele debatten om ret og pligt i relief.

Den globale finanskrise har undervejs mindet os om skrøbeligheden i systemet. Men også om, at vi måske skal imødese en fremtid, hvor pligt kommer før ret, hvis vi skal kunne opretholde noget, der ligner det velfærdssystem, de fleste af os har være forvænt med hele vores liv.

Men pligt og ret omfatter ikke kun den arbejdsløse, der har pligt til at tage et arbejde som gadefejer, selvom hun er uddannet som grafiker. De danskere, der har formuer gemt i skattely i udlandet, har også en borgerpligt over for fællesskabet, selvom de synes at være mere optagede af ret end af pligt. Det har de store internationale firmaer, der hvert år unddrager samfundet millioner af skattekroner, fordi de kan flytte et overskud til det land, hvor skattetrykket er mindre, også, og de enorme kapitalfonde, der råder over uhørte formuer, mens de gør, hvad de kan, for at slippe for at betale skat, har også en pligt over for fælleskabet.

En af Danmarks største erhversmænd nogensinde, afdøde Mærsk McKinney-Møller, er kendt for citatet: Den, der har evnen, har også pligten. Nemlig pligten til at give tilbage til samfundet. Hvilket koncernen A.P. Møller i årtier har gjort og gør. I vores globaliserede verden synes denne morale helt at være glemt. miep