Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Leder

Politik i populismens tid

Erik Bjerager,chefredaktør og administrerende direktør pŒ Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen

Det betaler sig ikke at overhøre den folkelige stemme

Når indbyggerne i tre af de 16 tyske delstater går til valg på søndag, vil udfaldet være et signal om mere end bare sammensætningen af delstaternes parlamenter, landdagene. Det er en folkeafstemning blandt næsten 13 millioner tyske vælgere om forbundskansler Angela Merkels liberale flygtningepolitik. I den tidligere østtyske delstat Sachsen-Anhalt er der lagt op til, at det flygtningekritiske protestparti Alternative für Deutschland får op mod hver femte stemme, og i de to andre delstater er der også politisk stemmeprotest på vej.

Måske ikke engang Angela Merkel selv tror i dag på sin jubeloptimistiske melding fra sidste år. Åbne grænser, en invitation til alle verdens forfulgte og et ”Wir schaffen das” – vi klarer det – har splittet den tyske og den europæiske befolkning.

Det moderne globale samfund er uhyre komplekst, og de store samfundsudfordringer lader sig ikke løse med populistiske snuptag. Men i en række lande går det mod populisme, fordi de etablerede politiske partier betaler prisen for at have overhørt befolkningens frygt og forbehold over for ikke mindst indvandringen. Fælles for den politiske populisme er, at den rummer et element af national selvtilstrækkelighed og er anti-establishment.

Herhjemme var Dansk Folkeparti formentlig ikke blevet Folketingets næststørste parti, hvis Socialdemokraterne for 30 år siden havde lyttet til kritikken fra græsrødderne og egne borgmestre, der ønskede en strammere politik for både indvandring og integration.

I USA er Donald Trump ved at sikre sig den republikanske nominering til præsidentvalget på en primitiv retorik mod det etablerede USA, indvandring og et ønske om at bryde alliancerne med Europa.

I Frankrig står Front Nationals indvandringskritiske leder Marine Le Pen til at få et rekordvalg ved næste års præsidentvalg. Hun er også imod Nato og EU.

Og i Storbritannien kan den bebudede folkeafstemning om EU føre til ikke bare et britisk farvel til europæisk samarbejde, men også til en dominoeffekt, så andre følger efter.

Europa er i opbrud, og der er brug for stærke ikke-populistiske politikere til at holde sammen på det vaklende europæiske hus. Men populisterne får medvind, hvis de politikere, der bestemmer, opfører sig som en elite uden forbindelse til deres befolkningers holdninger.

Angela Merkel er Europas stærkeste politiker, men flygtninge- og migrantkrisen har svækket hende. Hun forvekslede sit mandat til at lede med en egenrådighed og overraskende mangel på fornemmelse for, hvor hendes egen befolkning står. Det kommer hun – formentlig – til at betale for på søndag.