Den voldsomme og stadigt mere aggressive modstand mod jødisk og muslimsk omskæring af drengebørn er stærkt bekymrende. Som det beskrives i avisen i dag i blandt andet et debatindlæg af formanden for Det Jødiske Samfund, antager debatten på især de sociale medier i stigende grad rabiat karakter. Men også blandt sundhedspersonale og politikere spidser den til. Ensidigheden i modstanden mod den rituelle omskæring af drenge er udtryk for et ændret sindelag. I takt med afkristningen af samfundet, med den voksende historieløshed og med den stærke individualisme er respekt for religion, overleveret kultur og nedarvede traditioner hastigt dalende. Den formidles ikke længere som noget selvfølgeligt fra forældre til børn. Samtidig fremmer debatformen på sociale medier unuancerede og firkantede synspunkter. Derfor gøres komplekse problemer enkle, og derfor forholder stadigt flere sig næsten endimensionelt til omskæring af drengebørn. De er imod, for det handler for dem alene om at tage hensyn til barnets tarv og barnets ret til selvbestemmelse.
Men omskæring af drengebørn er en 4000 år gammel jødisk tradition og et pagtstegn, som drejer sig om langt mere end barnets ret til selvbestemmelse. Verden over omskæres nyfødte jødiske drenge på ottendedagen efter fødslen, hvor forhuden fjernes fra penis. Pagten beskrives i Det Gamle Testamentes Første Mosebog, men er også i dag en så integreret del af jødedommen, at den praktiseres af mange sekulære jøder. Omskæring er jødedommens stærkeste tegn.
For muslimer er omskæring også knyttet til pagten mellem Gud og Abraham, men når muslimske drenge omskæres, skyldes det i højere grad, at islams profet Muhammed blev det, og derfor er det også sædvane for muslimske forældre at omskære deres drenge.
Mange medicinske studier fastslår, at omskæring er ufarligt og sundhedsfagligt i orden. I nogle samfund omskæres mange mænd alene af sundhedshensyn. I USA skønner man, at cirka halvdelen af alle mænd er omskåret.
I den danske debat fremstilles omskæring nu ofte som en form for lemlæstelse af drenge. Men debatten har, som formanden for Det Jødiske Samfund udtrykker det, også udviklet sig til at rumme stærke elementer af både antisemitisme og islamofobi.
Debatten er blusset op herhjemme, fordi et såkaldt borgerforslag har fået den sat på Folketingets dagsorden. Hvis et forslag kan samle 50.000 underskrifter, skal Folketinget automatisk behandle det. Og det har et forslag om at forbyde omskæring af drenge under 18 år.
Politikere fra højre til venstre står nærmest i kø for at udtrykke deres medfølelse med de små drenge, til trods for at den medicinske forskning næsten entydigt blåstempler omskæring. Meget få taler om hensynet til religionen, kulturen og traditionen. Men forhåbentlig vil besindige kræfter i ikke mindst de to traditionelle regeringsbærende partier, Socialdemokratiet og Venstre, sætte hælene i. Hvis Danmark indfører et forbud mod rituel drengeomskæring, vil det være det første land i verden, der gør det umuligt for først og fremmest jøder at opretholde deres liv og kultur her. Det vil sende et antisemitisk signal og være endnu et udtryk for, at respekten for religion og religiøse mindretal i Danmark er for nedadgående.
Danmark og danske politikere må besinde sig. Det er ikke folkestemningen, der skal styre eller afgøre denne sag. Vi må værne om frisindet og mangfoldigheden. Det kommer i sidste ende alle til gode.