Kristeligt Dagblad mener: Vælgerne fortjener politikere, de kan stole på, og som ikke dyrker sig selv på sociale medier

Støjbergs manglende ydmyghed gjorde en rigsretssag uundgåelig

Det var et for folkestyret på alle måder ulykkeligt forløb, der tirsdag kulminerede, da et stort flertal i Folketinget besluttede, at tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V) skal stilles for en rigsret.

Det er demokratiets allerstærkeste våben, der nu bliver taget i anvendelse i en sag, der på mange måder ikke har den substantielle tyngde, der berettiger den, og mange borgere har svært ved at forstå, at en ulovlig instruks vedrørende 43 unge asylpar resulterer i en milliondyr retssag, der vil lægge beslag på landets højesteretsdommere det næste års tid. Men det er retsstatens principper, der er på spil, og det kan hverken gøres op i tid eller penge.

Ifølge Instrukskommissionen har Inger Støjberg vildledt Folketinget og handlet i strid med lovgivningen, da hun beordrede, at parrene skulle adskilles uden individuel sagsbehandling. Det er alvorligt og skal selvsagt ikke tolereres. Men hun er ikke den første minister siden Erik Ninn-Hansen (K), der blev dømt ved en rigsretssag i 1995, som har forbrudt sig mod lovgivningen. Og hun bliver heller ikke den sidste. Forskellen er imidlertid, at hun har været betydeligt mere stædig end de ministre, der de senere år er sluppet med næser, efter de har givet en undskyldning til Folketinget.

Anderledes i denne sag, hvor hovedpersonen tilsyneladende har været mere bekymret for at tabe terræn hos sine 165.000 meget engagerede følgere på Facebook end for udsigten til en rigsret.

Sagen bør mane til eftertanke. For Inger Støjberg er ikke den eneste politiker, der dyrker sit publikum – og egen popularitet – på sociale medier. Mange andre kan den kunst, og førende i den metier er statsminister Mette Frederiksen (S), der som den første danske politiker nogensinde nærmer sig 300.000 følgere på Facebook. Hun bringer dygtigt fotos af håndboldjubel og makrelmadder, mens hun retteligt burde forholde sig til minkskandalen og vildledningen af befolkningen. Det sidste gjorde hun sig skyldig i sidste år, da hun uden hold i sandheden sagde, at den hårde nedlukning skete efter anbefaling fra myndighederne. Det viste sig at være en rigtig beslutning, men det havde klædt statsministeren at holde sig til sandheden og begrunde nedlukningen med sit og regeringens eget jugement.

Der har kun været fem rigsretssager siden dens oprettelse med Grundloven i 1849, og sagen mod Inger Støjberg bliver den blot anden på 100 år.

Det har altså hidtil været et sjældent anvendt redskab, og sådan bør det forblive. Men det er i høj grad op til Folketinget og ministrene at besinde sig.

Når der er valg til Folketinget, er der grund til at bejle til vælgerne, men resten af tiden vil det styrke tilliden til de folkevalgte, hvis de i højere grad koncentrerer sig om at løse borgernes problemer frem for at lave avanceret spin og sikre egen popularitet på Instagram og Facebook.

Vælgerne fortjener et skattevæsen, de kan stole på, et sundhedsvæsen i verdensklasse og folkeskoler, der lærer alle børn at læse og regne, frem for politikere, der splitter befolkningen og dyrker sig selv og eget publikum på sociale medier.