Pornofrit miljø

DA DEN konservative justitsminister Knud Thestrup i 1969 frigav pornografien i Danmark, havde hverken han eller andre forestillet sig, at den som en anden kloak i løbet af 30 år ville flyde i tykke strømme ud til børn, unge og voksne i alle dele af landet. Den stærkt kommercielle og benhårde pornoindustri distribuerer porno på det hastigt voksende antal tv-kanaler, i den endeløse række af kioskernes pornoblade og ikke mindst på Internet. Samfundet og det såkaldte »offentlige rum« er blevet seksualiseret og pornoficeret samtidig med, at fortidens kritik af pornografien er forstummet. I mange år har det været mere tabubelagt at kritisere pornografiske billeder end at vise dem. Heldigvis er det ikke sådan længere. I løbet af det forgangne år er to kvinder gået i spidsen for bevægelsen »Pornofrit miljø«. De kæmper ikke for at genindføre et forbud mod pornofilm og pornoblade, og de optræder hverken snerpet eller sippet. Deres anliggende er rimeligt. De vil have friheden tilbage. Friheden til at vælge pornoen fra. Deres børn skal ikke have væltet porno i hovedet, når der zappes på tv, når benzinregningen skal betales på den lokale tankstation, eller når de sidder ved computeren og ser på Internet. I går afleverede de 19.000 underskrifter til kulturministeren fra ligesindede danskere med en opfordring til regeringen om at lytte til protesterne. Det bør politikerne gøre, for sagen drejer sig ikke om nypuritanisme. Tidligere på måneden drøftede Folketinget et forslag om netop at forbyde porno i det offentlige rum, og skal man tro justitsminister Frank Jensen (S), vil regeringen ikke foretage sig noget. Heller ikke de store borgerlige partier, Venstre og Det Konservative Folkeparti, ønsker at gribe ind med lovgivning. Det er trist, for ikke mindst børn lider i stigende grad under påvirkningen af den megen pornografi. Flere psykologer og læger peger på, at børns lege i stigende grad er præget af pornofilm, ligesom børn får et forvrænget forhold til deres seksualitet, når de får indblik i forhold, som de ikke er modne til. Pornoen når i dag ind på børneværelserne, hvor halvdelen af børn i alderen 7-15 år har eget fjernsyn. Mange kan se pornografiske billeder på computeren i landets folkeskoler og på biblioteker. Det offentlige rum vokser og dermed også pornografiens udbredelse. Det er - moderne sagt - bare alt for meget. Forældrene har et ansvar for, at deres børn ikke ser tv alene, og for at hjemmecomputeren ikke kan vise porno. Men forældre kan ikke styre deres børns adfærd uden for hjemmet. De har brug for, at politikerne træder til. Derfor bør regeringen genoverveje sin modstand mod at gribe ind. Noget kan der gøres for at dæmme op for pornoficeringen af det offentlige rum - også uden at censuren af den grund genindføres. bjer