Prøv avisen
Leder

Præsidentvalg hos den forkerte fjende

Iran ses som den store trussel, mens vi hylder allieret despoti

At gradbøje despoti er ubehageligt. Men øvelsen er svær at komme uden om, når det handler om at skelne mellem forskellige grader af modstandere og tvivlsomme allierede i Mellemøsten.

Op imod 55 millioner iranere gik i går til stemmeurnerne i et præsidentvalg, der langtfra lever op til vestlige standarder for frie valg, men hvis udfald dog i høj grad ventes at påvirke landets fremtidige kurs mellem reformer eller isolation, forsigtig liberalisering eller fortsat fundamentalisme. Ved parlamentsvalget sidste år blev det fra officielt hold i Iran fremhævet som et positivt resultat, at så mange som seks procent af de valgte var kvinder. Kvinder kan opnå høje stillinger i Irans offentlige liv, og kvinder kunne formelt også stille op til præsidentvalget i går. Alle kvindelige kandidater blev dog på forhånd og traditionen tro vraget af landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

USA’s præsident, Donald Trump, har udråbt Iran som den største trussel i Mellemøsten. Han har erklæret sig som modstander af den banebrydende aftale om at begrænse Irans atomprogram, som hans eget land og en række andre stormagter indgik med Iran i 2015. Trump ankommer i dag, samtidig med opgørelsen af det iranske valg, på officielt besøg i Saudi-Arabien. Modsat Iran, der trods sit samarbejde om atomaftalen stadig er en pariastat i Vestens øjne, er Saudi-Arabien Vestens og derfor også Danmarks allierede i regionen.

Saudi-Arabien er et land, der har talrige tråde til international terror, og som er stolt af at påtvinge sine egne kvindelige borgere status som mænds ejendom, usynliggjort i alt offentligt liv og undertrykt til et niveau, hvor de end ikke må sidde bag rattet i en bil. Offentlige henrettelser ved halshugning er hyppige foreteelser i landet. Hvis Trump var en almindelig besøgende, der havde formastet sig til at have en bibel i sin bagage, havde han været heldig, hvis han var sluppet med at få den konfiskeret i den saudiarabiske grænsekontrol.

Trumps værter i Saudi-Arabien er et kongehus, der styrer landet 100 procent enevældigt og ikke bekymrer sig om at give deres despoti bare det tyndeste lag demokratiske lak.

Mens stemmerne i aftes blev talt op i Iran, hvor udfaldet vil afgøre, om den reformvenlige præst Hassan Rouhani kan fortsætte som præsident, eller han skal afløses af den konservative strammer Ebrahim Raisi, varmede man i Saudi-Arabien op til et topmøde for sunni-muslimske lande til ære for Donald Trump. Den virkelige dagsorden for konferencen i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh, er at forsikre USA’s leder om, at alt ondt i verden udgår fra det shia-muslimske styre i Iran. En af de indbudte, der vil hilse Trump velkommen, vil formentlig være Sudans præsident, Omar Hassan al-Bashir, der er efterlyst internationalt for blandt andet folkedrab.

Irans ledelse er bestemt ikke noget behageligt regime. Men i en verdensdel, hvor det er fristende at sige, at alle katte er grå, er Iran faktisk ikke det mørkeste kræ. Det er paradoksalt og deprimerende, at Saudi-Arabien, om hvis styre det er svært at sige noget som helst positivt, tivt, er vores allierede, mens viljen til at bløde op over for Iran generelt er fraværende.