Prøv avisen
Leder

Derfor har vi ikke trykt de franske tegninger

Erik Bjerager er ansvarshavende chefredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Leif tuxen

Vi har den dybeste sympati med ofrene for den brutale terrorhandling i Paris, men finder det ikke rigtigt - heller ikke som tilkendegivelse af sympati - at gengive tegninger, som ellers aldrig ville have fundet vej til dette dagblads spalter

I de seneste dage har der hersket en intens debat om, hvorvidt danske medier skal optrykke de franske satiretegninger af profeten Muhammed fra magasinet Charlie Hebdo som en særlig solidaritetsgestus efter terrorangrebet. Det har vakt opmærksomhed, at Morgenavisen Jyllands-Posten har undladt at gøre det med henvisning til, at truslen om vold fra ekstreme muslimers side virker. Politiken og Berlingske er blandt de aviser, der har optrykt Charlie Hebdos forsider i en kombination af støttetilkendegivelse og journalistisk dokumentation.

Flere politikere har ment, at det er en nødvendighed at optrykke tegningerne for at støtte ytringsfriheden. Hvis ikke en avis gør det, er det et knæfald for den radikale islam og selvcensur, har det lydt i debatten.

Det er vi ikke enige i her på avisen. Vi besluttede i sidste uge ikke at trykke de franske satiretegninger, og vi støtter ytringsfriheden med samme styrke som andre. Alle medier må handle efter deres etik og redaktionelle værdigrundlag. Kristeligt Dagblads etik og redaktionelle værdigrundlag tilsiger, at der ikke er noget selvstændigt formål med at fornærme menneskers tro.

Vi har den dybeste sympati med ofrene for den brutale terrorhandling i Paris, men finder det ikke rigtigt - heller ikke som tilkendegivelse af sympati - at gengive tegninger, som ellers aldrig ville have fundet vej til dette dagblads spalter. Vi kan til fulde forsvare Charlie Hebdos og andre mediers ret til at krænke og fornærme inden for lovens rammer, men vi forbeholder os selv ret til ikke at gøre det, og til andre tider forbeholder vi os ret til at kritisere kvaliteten af den satire, der laves.

Enhver redaktør tager dagligt beslutning om, hvad der kan offentligggøres, og hvad der må vige. Lovgivningen sætter vide rammer for de beslutninger, men inden for rammerne tages der valg baseret på etik og etos, værdigrundlag, og på, hvad der i samfundet og hos læserne må opfattes som acceptabelt og fair.

Her på avisen viser vi ikke fotos af nøgne mennesker eller pornografiske billeder, selvom vi for eksempel måtte skrive artikler om porno. Vi viser ikke eller kun yderst sjældent fotos af døde eller døende mennesker, selvom vi dagligt beskriver krig og død i verden. På avisens hjemmeside linker vi ikke til henrettelsesvideoer eller de selvpromoverende videoer, som terrorister ofte offentliggør for at forklare deres terrorhandlinger. Pressefriheden må altid afbalanceres af den enkelte redaktørs ansvarsfølelse, og principperne må vejes op mod det pragmatiske.

Medier i USA og Storbritannien har uafhængigt af hinanden besluttet ikke at bringe de franske satiretegninger. Pressen i disse lande er verdens måske førende fortalere for ytrings- og pressefrihed, men den har et andet syn på og respekt for menneskers tro. Amerikanske og britiske redaktører mener ikke, at det er et knæfald for selvcensuren at undlade at optrykke de franske satiretegninger. På tilsvarende vis har de undladt at trykke de danske Muhammed-tegninger. Til efteråret vil 10-året for deres offentliggørelse herhjemme blive markeret, og denne debat vil blive aktualiseret igen.

Det, der bør interessere pressen, er ikke, om den kan håne, latterliggøre eller krænke, men derimod om den kan kritisere og tale frit og sandt og åbent om religion. Islam skal underlægges kvalificeret teologisk kritik. Det skal problematiseres, at islam ikke tillader frafald eller konvertering. At nogle tolkninger af islam rummer dødsstraf for blasfemi og har et kvindesyn, der hører til i en anden tidsalder. At islam i for mange lande legitimerer forfølgelse af jøder og kristne. Det er denne debat, der for alvor er vigtig.

bjer