Prøv avisen
Leder

Leder: Vi skal ikke tjene penge på at drikke kaffe med hinanden

Michael Bach Henriksen er kulturredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel

Civilsamfundet må træde til, når både stat og marked svigter

Det vækker debat, at en tidligere hjemmehjælper har startet egen virksomhed i Fredericia, hvor hun tilbyder social kontakt med ældre mennesker. Mod betaling. Således koster det 300 kroner i timen at få en snak over kaffen eller hjælp med at gå til frisøren. Det er altså ikke klassiske hjemmehjælper-funktioner som rengøring og personlig pleje, firmaet tilbyder, men alene det sociale samvær. Og kan man prissætte det?

I debatten om Ekstrahjælp, som firmaet hedder, anføres det blandt andet, at mange andre sociale funktioner også er prissat. Eksempelvis koster det penge at gå i børnehave, hvor det sociale element selvsagt er meget stort. Og alle er vel interesserede i, at de mennesker, der på den ene eller anden måde tager sig af samfundets svageste, om det så er børn eller gamle eller en helt tredje gruppe, får en fornuftig løn for deres ydelser?

Det er imidlertid stor forskel på, hvilke rammer de sociale relationer udspiller sig indenfor. I Danmark har vi med den særdeles udbyggede velfærdstat indgået en social kontrakt med hinanden om, at de fleste pleje- og samværsydelser foregår i offentligt regi. Det er en kolossal styrke, at det er sådan, blandt andet fordi det sikrer en fundamental lige behandling af borgerne.

Men i takt med, at der stilles flere og flere krav til den offentlige service, uden at budgetterne nødvendigvis bliver større, oplever flere, at velfærdsstaten ikke slår til, og derfor supplerer mange med privat hjælp af den ene eller anden art. I denne situation er der plads til et firma som Ekstrahjælp. Ethvert privat initiativ, der hjælper andre borgere, bør i princippet hilses velkomment. Opfindsomt iværksætteri kan man sjældent få for meget af, så der er ingen grund til at kritisere Ekstrahjælp særskilt.

Det er imidlertid ikke gavnligt fra en samfundsmæssig og eksistentiel vinkel, at sociale relationer prissættes. Det skaber en skævhed i mellemmenneskelige forhold, at begge parter ved, at den ene kun er i relationen for at tjene penge. Der ligger en potentiel risiko for, at svage og ensomme medborgere udnyttes, når et almindeligt husbesøg og en snak over kaffen skal koste penge.

Langt bedre er det, om vi kunne indrette et samfund, hvor civilsamfundet fik større plads end i dag. Det store felt, der hverken er statens eller markedets, bør udvides. Før i tiden tog civilsamfundet sig af mange af de opgaver, som staten overtog op gennem det 20. århundrede.

Hvis borgerne nu oplever, at staten trækker sig lidt tilbage, er det på sin plads, at det frivillige Danmark igen kommer på banen og for eksempel via de mange velfungerende folkekirkelige besøgstjenester hjælper samfundets svage. Vi skal ikke tjene penge på at drikke kaffe med hinanden.

mbh