Prøv avisen
Leder

Problemet er bedragets længde

Af Henrik Hoffmann-Hansen, Politisk redaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Svindelsag må føre til kritisk eftersyn af ”puljetyranniet”

Vi lever i de store svindelbeløbs æra. For et par år siden handlede det om svindel med refusion af dansk udbytteskat for svimlende 12 milliarder kroner eller mere. For nogle uger siden var det hvidvaskning af et ukendt milliardbeløb, men i hvert fald en anseelig del af Danske Banks totale omsætning på udenlandske kunder i dens estiske afdeling på op til 1500 milliarder kroner. Nu ruller en ny skandale om en betroet, ledende medarbejder gennem 40 år i Socialstyrelsen, som på 16 år skal have beriget sig med i alt 111 millioner kroner af de satspuljemidler, der ellers skulle være gået til projekter for samfundets svageste.

De tre sager har ikke meget tilfælles, ud over at de handler om store cifre. Men de rejser alligevel mindst tre principielle spørgsmål. For det første, hvordan det i vores højt specialiserede og gennemkontrollerede samfund kan lade sig gøre at snyde for så store beløb? For det andet, hvorfor der går så lang tid, før bedragerierne bliver opdaget og stoppet? Og endelig for det tredje, om de ansvarlige for lemfældig kontrol og revision reelt stilles til ansvar for, at det kunne gå så galt?

I den aktuelle sag om den 64-årige tidligere medarbejders bedrageri ved vi endnu kun lidt om, hvordan det foregik, og hvordan det kunne lade sig gøre gennem så mange år. Eksperter fortæller i dagens avis, at kvinden tilsyneladende har brugt flere forskellige metoder til at skaffe sig de mange millioner kroner, og politikere står i kø for at fortælle, hvor forfærdede de er over, at nogen har kunnet finde på at tage de penge, der skulle være gået til de dårligst stillede herhjemme. Forfærdelsen er svær at være uenig i, men måske skulle nogle af de ansvarlige politikere og embedsmænd hurtigere have reageret på advarsler, de har fået for flere år siden. Rigsrevisionen har flere gange kritiseret forvaltningen af statens mange tilskud og puljer, og i 2014 kom der en særlig beretning om kontrollen med pengene i satspuljen.

Foreløbig er det en politisag, som man selvfølgelig må afvente resultaterne af. Men forhåbentlig bliver det også en anledning til, at de ansvarlige kigger det store ”puljetyranni” efter i sømmene og indretter systemet, så det bliver lettere at opdage snyd og svindel i fremtiden. Man skal dog ikke bilde sig ind, at man helt kan undgå det – det snydesikre system eksisterer næppe, og der vil altid være behov for et element af tillid til de ”superbrugere”, man giver adgang til bankkonti og andre fortrolige oplysninger af enhver art.

Derudover ville det være godt for tilliden til de offentlige systemer, hvis sagen får konkrete konsekvenser for de personer, der efter alt at dømme ikke har fulgt de mange advarsler til dørs. Hvad enten det så er revisorer, politikere eller overordnede embedsmænd i statsadministrationen, der har svigtet. Et gavmildt velfærdssystem som det danske er fuldstændig afhængigt af, at borgerne kan have tillid til, at de mange tilskuds- og støtteordninger bliver forvaltet efter reglerne, og at svindel stoppes så hurtigt som overhovedet muligt.