Forestil Dem, at behandlingen af kræft, hoftebrud og fødsler var finansieret af bevillinger, der svingede fra år til år. Nogle år var der flere penge end andre, og det hele afhang af midlertidige bevillinger og politikernes gode eller mindre gode viljer.
Scenariet er utænkeligt, men selvom vi skriver 2011, er det ikke desto mindre virkeligheden for psykiatrien. Mennesker, der lider af depression, skizofreni og andre sindslidelser er afhængige af bevillinger fra den såkaldte satspulje også kaldet de svages finanslov. Derved er antallet af psykiatriske sengepladser, hjælp i distriktspsykiatrien og støtten til mennesker, der har forsøgt at tage deres eget liv, afhængig af en pulje penge af varierende størrelse. Det betyder, at psykiatrien må leve med en større usikkerhed end den, der præger områder, som har et fast afsnit i landets finanslov. De psykisk syge, de pårørende og de ansatte springer fra tue til tue, og det kan meget vel være en af forklaringerne på en anden af psykiatriens store udfordringer. Problemet med at skaffe kvalificeret personale, der er engageret og dygtigt.
Konsekvensen kan også helt konkret aflæses i budgetterne, hvor sygehusvæsenet, der behandler fysiske lidelser, har haft en vækst i udgifterne på 34 procent det sidste årti, mens der tilsvarende kun har været en udgiftsstigning på 14 procent i psykiatrien. Med andre ord er der efterhånden opstået et ganske stort efterslæb, hvilket har mærkbare konsekvenser. Mange psykisk syge bliver udskrevet før tid, fordi endnu mere syge banker på, eller de lader sig selv udskrive, fordi forholdende på afdelingerne er utålelige. Selvmordstallet i gruppen er højt, og psykisk syge har udsigt til et liv, der er 15 til 20 år kortere end andre befolkningsgrupper. Antallet af tvangsindlæggelser, hvor politiet er involveret, er i vækst.
Reelt finder en diskrimination af de sindslidende sted, som er uklædelig for et samfund, der bryster sig af at være de svages vogter. Med puljepolitikken sendes der et meget kedeligt signal til samfundet om, at psykiske lidelser er noget, der ikke er rigtig sygdom. Psykiske lidelser kan henvises til puljer, og dermed er det med til at fastholde tabuiseringen af sindssygdomme samt stigmatiseringen af de psykisk syge og deres familier, som ofte oplever lidelserne som ødelæggende. Det er på tide, at samfundet højt og tydeligt anerkender, at psykisk sygdom netop er sygdom, og de mennesker, der rammes, har krav på nøjagtige samme høje kvalitet, som man med rette forventer i det øvrige sundhedsvæsen. De fleste partier i Folketinget fra højre til venstre har erkendt, at psykiatrien bør flyttes over i den almindelige finanslov. Nu venter vi bare på, at der sættes handling bag hensigterne.