Radikal besindelse

I stedet for at udvande kristendomsfaget skulle politikerne hellere sætte timetallet op

DET ER GLÆDELIGT, at en så markant radikal politiker som partiets uddannelsespolitiske ordfører, Margrethe Vestager, nu slår fast, at hun ikke går ind for, at faget kristendomskundskab skal ændres til et mere bredt religionsfag. Tilsyneladende bakkes hun op af sin gruppeformand, Marianne Jelved, der ifølge kilder i partiet også er imod forslaget.

Det er partiets integrationsudvalg, der har foreslået, at kristendomskundskab skal erstattes af et religionsfag. Det er der i og for sig ikke noget nyt i, for allerede på Det Radikale Venstres landsmøde i 2002 vedtog man en resolution, hvori det hedder, at Det Radikale Venstre vil arbejde for: "at kristendomskundskab som fagbetegnelse afskaffes i folkeskolen, at der samtidig afsættes flere lektioner til et fag, der indeholder religion, filosofi, kulturkundskab mv., og at der fremover ikke skal være mulighed for fritagelse fra religionsundervisningen."

Men Margrethe Vestagers udmelding synes at varsle en radikal besindelse, og selvom den tidligere undervisnings- og kirkeministers holdning formentlig ikke tegner flertallet i gruppen, så virker det ikke realistisk, at forslaget kan blive en del af den politik, Det Radikale Venstre vil føre i Folketinget, når to så markante skikkelser som gruppeformand Jelved og ordfører Vestager, der af mange anses som de radikales kronprinsesse, er imod.

Integrationsudvalgets forslag om, at kristendomskundskab skal afskaffes og erstattes af et religionsfag med øget fokus på islam, jødedom og andre større trosretninger, er et udtryk for det pres, som faget længe har været under. Også Socialdemo-kraterne arbejder for at faget skal erstattes af et bredere kulturfag. – Om det hedder det ene eller det andet kan vel være lige meget, sagde Anne-Marie Meldgaard, der er Socialdemokraternes integrationsordfører, til Kristeligt Dagblad i går.

Indtil 1975 var kristendomsfaget forkyndende, men med en ny folkeskolelov blev det alene oplysende. Samtidig blev timetallet skåret ned til en enkelt om ugen, og på seminarierne har det ikke set meget bedre ud. Der synes ikke at være meget prestige i at vælge kristendomskundskab som linjefag, og derfor har et af problemerne også været mangel på lærere til faget. Samtidig skal lærerseminarierne spare, og fornylig kom det frem, at samtlige seminarier i de seneste år har skåret mellem 10 og 20 procent af undervisningstiden væk. Det er en udvikling, der også rammer kristendomsfaget.

Naturligvis skal både lærerstuderende og skoleelever lære om andre religioner end den kristne. Men det skal ikke ske ved at udvande kristendomsfaget; behovet for at unge kender deres egen religion og historie er i dag større end nogensinde.

Tolerancen bliver større, og det bliver lettere at møde mennesker med en anden kultur og tro, hvis man kender sit eget ståsted og sin egen baggrund.

I dag undervises der i kristendom i 60 procent af tiden i faget, i den resterende tid undervises i andre religioner. Så i stedet for fortsat at arbejde for at udvande faget burde politikerne hellere gå den modsatte vej og sætte antallet af timer i kristendomskundskab op. Det vil styrke ikke kun kristendomsundervisningen, men også undervisningen i andre religioner.

miep