I løbet af de næste to år vil kultur- og kirkeminister Marianne Jelved (R) give to millioner kroner til en officiel fejring af det kommende 500-årsjubilæum for Reformationen i 2017. Det meddelte ministeren i går på forsiden af Kristeligt Dagblad.
Det er de første penge, der er blevet rejst til fejringen af jubilæet, og meldingen fra Jelved repræsenterer på den måde et ændret syn på sagerne fra officielt hold. Folketinget besluttede nemlig i 2010 at droppe en bevilling på 54 millioner kroner til et tidligere planlagt, storstilet forskningsprojekt om Luther og Reformationen.
Som det vil være en del læsere af denne avis bekendt, har en officiel fejring af reformationsjubilæet tidligere været genstand for politisk uenighed, hvor diskussionen er gået på, hvorvidt det overhovedet er en statslig opgave at bruge penge på at markere dette jubilæum.
Denne mærkelige diskussion om, hvorvidt Luther er værd at fejre officielt og den sørgelige træghed med hensyn til fondsmidler, så man ikke i forberedelsestiden op til de stort anlagte nationale fejringer af 200-året for H.C. Andersens fødsel i 2005. Her havde man på statens regning blandt andet råd til at hyre den amerikanske popsanger Tina Turner til en stort anlagt koncert, som den amerikanske diva fik et honorar på små seks millioner kroner for.
Man så den heller ikke, da ”nationalfilosoffen” Søren Kierkegaard i 2013 blev fejret efter alle kunstens regler. Godt nok med færre offentlige midler end H.C. Andersen, men med en græsrodsopbakning og begejstring, der reelt kom bag på de fleste.
Globalt set er H.C. Andersen og Kierkegaard nok de mest kendte danskere i verdenshistorien, så et element af national stolthed har givetvis været en del af drivkraften bag de store fejringer. Et sådant element af national stolthed over reformatoren Luther er det svært at få øje på uden for kirkelige og teologiske kredse.
I diskussionen om nødvendigheden af at fejre Luthers reformation stikker den moderne historieløshed endnu en gang sit lidet kønne ansigt frem. Luther var ganske vist ikke dansk, men der hersker næppe tvivl om, at overgangen fra katolicisme til protestantisme har præget Danmark dybt. Med sine teser på kirkedøren i Wittenberg lagde Luther reelt grundstenene til det moderne Danmark ved adskillelsen af kirke og stat, der ændrede vores syn på blandt andet kirken, etikken, familien og arbejdslivet.
I den forstand har Luther betydet meget mere for det moderne Danmark end både Søren Kierkegaard og H.C. Andersen. De nye toner fra Kirkeministeriet skal hilses velkommen, selvom midlerne er beskedne og kommer sent. Men bedre sent end aldrig. holm