Prøv avisen
Leder

Kristeligt Dagblad mener: Regering spillede en rolle i julekaos

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Af Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke, tro og historie

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Staten må behandle kirken ordentligt, også under pandemier

Der er blevet skudt meget på folkekirkens top, fordi den i sidste øjeblik anbefalede at aflyse gudstjenester fra den 24. december og frem til den 3. januar. Det kan der være grund til. Samtidig er det værd at bide mærke i, hvor belejligt det er for regeringen, at biskopperne i øjeblikket gøres ansvarlige for miseren. Nok også for belejligt. Regeringen er indtil nu sluppet let fra diskussionen. Det er der til gengæld ikke gode grunde til. Derfor er det på sin plads, at flere topfolk i folkekirken har meldt sig med kritiske betragtninger om den behandling, de blev udsat for den 23. december fra myndighedernes side.

Der bør komme en redegørelse for forløbet, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Han vil have en ordentlig forklaring på, hvad der fik sundhedsmyndighederne til at ændre anbefalinger den 23. december. Det burde myndighederne levere.

Det er foruroligende at høre, at en mand, der var med til det vigtige møde med myndighederne den 23. december, ikke kunne få klar besked om, hvad det sundhedsfaglige grundlag var for deres rådgivning mindre end et døgn før julegudstjenesterne.

Også fra Viborg-biskop Henrik Stubkjær kræves et ”efterspil”. Han skriver i dagens avis, at Sørens Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, uden forudgående dialog med kirkens aktører pludselig meldte ud på pressemøde den 23. december, at man skærpede anbefalingerne igen.

De to kirkeledere har en pointe. Regeringen stillede folkekirken i en urimelig situation den 23. december. Man burde fra myndighedernes side have håndteret julegudstjenesterne, så man ikke sent den 23. december stillede folkekirken over for en uoverskuelig omlægning. Spørgsmålet er, om aflysningen skyldtes en helt uforudsigelig smitteudvikling, eller om det var en politisk manøvre, der lod kirken stå med sorteper til sidst, sådan at regeringen undgik rollen som den store skurk, der stjal julen.

Desværre er juleforløbet symptomatisk. Folkekirkens top er gentagne gange blevet stillet i en kejtet situation, når regeringen på pressemøder har præsenteret nye regler for kirken. Biskopper og andre ledere får tit først de nødvendige bekendtgørelser om natten efter pressemøder og kan så i lang tid ikke svare de ansatte på, hvad de nye retningslinjer reelt betyder for kirken.

Og hvad er så regeringens syn på forløbet? Det er svært at sige. For der siges meget lidt fra regeringens og myndighedernes side. Kirkeminister Joy Mogensen (S) deltager sjældent i debatter om folkekirken. Statsminister Mette Frederiksen (S) er formentlig godt tilfreds med, at det hele debatteres som om, det er kirkens ansvar. Men myndighederne burde tage ansvar og give svar på de spørgsmål, kirken stiller. Det er tankevækkende, at statsministeren talte om Hal Kochs samtaledemokrati i sin nytårstale. Det burde regeringen også praktisere i debatten om julegudstjenester.