Prøv avisen

Religionsdialog på skrømt

Det muslimske forslag om, at man kan forbyde og straffe kritik af religion, viste endnu engang med stor tydelighed, hvor langt religionsdialogens partnere stadig står fra hinanden. Foto: Steve Schofield Demotix Denmark

Samtale fremmer forståelsen, hvis den er ægte og gensidig

I sidste uge blev der holdt en dansk-arabisk dialogkonference. Det var anden del af en dobbeltkonference, der begyndte i maj i år i Beirut og sluttede i København den 28. september.

Deltagerne var kristne og muslimer fra Danmark, Libanon, Syrien, Jordan, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Irak, og der var taler og oplæg fra religiøse ledere, lærde og repræsentanter fra Udenrigsministeriet og den danske regering.

LÆS OGSÅ: Teolog: Overlad kritikken af islam til kirken

Et af konferencens mål var at se på forholdet mellem majoritets- og minoritetsreligion i forskellige sammenhænge og se på, hvordan deltagerne kunne forpligte hinanden til et partnerskab, der, som det blev formuleret i et officielt oplæg, værdsætter den religiøse anden og fungerer som fortalere for hinanden, når det måtte være nødvendigt.

En ædel formulering og et fint formål, vil de fleste mene. For det er jo godt, at vi taler sammen på tværs af barrierer, ikke mindst de religiøse, hvor der siden afslutningen på den kolde krig unægteligt har været nogle konfrontationer mellem Vesten og den muslimske verden fra Salman Rushdie til den nuværende ballade over den islamfjendtlige film Innocence of Muslims.

Desværre blev de ædle intentioner kun delvist opfyldt, og konferencen brugte en meget stor del af sin tid på at debattere støtte til en stormoské i København. En stormoské i København er selvfølgelig en vigtig sag for alle, der støtter fuld religionsfrihed, og den vil være et stærkt symbol og en klædelig anerkendelse af den kvarte million muslimer, der nu bor og lever i Danmark.

Men hvor er gensidigheden henne? Hvor er erklæringen om støtte til en ny stor kristen kirke i for eksempel Saudi-Arabien? De mange kristenforfølgelser i Mellemøsten blev ikke nævnt specifikt i sluterklæringen fra dialogmødet, selvom problemet er vokset voldsomt i kølvandet på det arabiske forår.

Derimod måtte konferencen bruge en del tid på et muslimsk forslag om at fordømme og forbyde blasfemiske ytringer, hvor de danske deltagere blandt andet måtte modsætte sig en formulering i sluterklæringen, der gik på generelt at modsætte sig provokationer og fornærmelser.

Det muslimske forslag om, at man kan forbyde og straffe kritik af religion, viste endnu engang med stor tydelighed, hvor langt religionsdialogens partnere stadig står fra hinanden. Dialog er godt, men den skal være åben, ærlig og ikke mindst gensidig. I en fri verden kan man ikke forbyde kritik af religion, og man kan heller ignorere det voksende problem med kristenforfølgelser. Så længe det ikke gøres klart for alle, er dialogen på skrømt.