Prøv avisen

Religionskritik

Det bliver heldigvis sværere at kriminalisere religionskritik

At et knebent nederlag næsten tolkes som en sejr, viser blot, hvor ekstrem situationen i FN's Menneskerettighedsråd er og har været de seneste år. Siden 1999 har den magtfulde Organisation for Den Islamiske Konference, OIC, argumenteret for at gøre religionskritik til en kriminel handling. Især efter angrebene den 11. september 2001 og oprettelsen af Menneskerettighedsrådet i stedet for Men-neskerettighedskomiteen har OIC beordret alle 57 medlemslande til at gøre alt for at bekæmpe islamofobi ved at hjælpe med at stemme resolutionen mod religionskritik igennem i Menneskerettighedsrådet.

Det er sket gang på gang under dække af et forbud mod al religionskritik, selvom alle ved, at de lande, der stemmer for resolutionen, ene og alene hentyder til kritik af islam. Og Menneskerettighedsrådet har årligt, senest i slutningen af marts 2010, vedtaget denne særlige resolution, der fordømmer kritik af religioner og samtidig går OIC's ytringsfrihedskrænkende landes ærinde.

Netop på grund af de muslimske landes mangeårige overlegenhed i spørgsmålet om kriminalisering af religionskritik i FN-regi betragtes det som en lille sejr og et stort fremskridt, at antallet af modstandere mod ulovliggørelsen af religionskritik nu næsten er lige så stort som fortalerne for idéen.

Sagt anderledes har OIC's medlemslande aldrig stået svagere end under den seneste afstemning, og håbet er, at de muslimske landes flertal ændres til et mindretal næste gang Menneskerettighedsrådet stemmer om emnet.

Her er tale om en principiel og aldeles akut debat, der desværre ofte overses af mange. Emnet er en af nutidens nøglediskussioner i mødet mellem islam og vestlige værdier. En ændring af FN's menneskerettighedsmanifest til at omfatte religioner og ikke kun individer er en uacceptabel glidebane, der vil medføre hårde anslag mod ytringsfriheden i Vesten. Religioner har ikke rettigheder som individer, og med vor tids utallige versioner af islam kan kun fantasien sætte grænser for, hvordan en krænkelse ville kunne defineres.

Heldigvis indtager den nuværende danske regering en førende rolle i forsøget på at fremme modstanden mod resolutionen om religionskritik. Blandt andet har Danmark spillet en afgørende rolle i ændringen af ordlyden i resolutionen. Det oprindelige forslag lagde op til afstandtagen fra stereotypisering af religioner. Men efter dansk protest blev ordlyden ændret til "afstandtagen fra negative racemæssige og religiøse stereotyper."

Samtidig spiller Danmark en vigtig rolle i det positive forsøg på at overtale afrikanske og sydamerikanske lande til at vende sig mod de muslimske landes idé om at kriminalisere religionskritik. Men debatten er langtfra overstået. De samme OIC-lande arbejder på at gøre religionskritik til en del af FN?s racismekonvention via en ad hoc komité i FN-regi. Også her er det vigtigt, at de vestlige lande, med Danmark i spidsen, fortsætter med at forsvare det værdisæt, FN er grundlagt på.