Ingen regering har i nyere tid tabt troværdighed så hurtigt som den nuværende. Løftebruddene har været talrige, for Socialdemokraterne og SF har måttet sluge at føre borgerlig økonomisk politik for at få De Radikales støtte i regeringssamarbejdet.
Det har partiernes vælgere af gode grunde haft svært ved at forstå, når S og SF gik til valg på det modsatte. Den mistillid, de to partiers kernevælgere nærer over for regeringens politiske linje, tager det da også mere end en ministerrokade at ændre på.
LÆS OGSÅ: Fra reform-amok til reformer nok
Gårsdagens rokade hører ydermere til blandt de mindste af slagsen. Det var en pligtrokade, der sikrer Socialdemokraternes politiske strateg og kamphane Henrik Sass Larsen (S) plads ved regeringsbordet. Samtidig er der blevet rykket rundt, så SFs ministre får poster, der styrker partiets profil. Rokaden er således først og fremmest til indvortes brug og har til hensigt at justere på magtbalancen i S og SF. Efter to års regeringssamarbejde med bestandigt dårligere meningsmålinger er der nu lagt op til, at de to partier kan profilere sig stærkere.
Rokaden giver ikke nødvendigvis bonus hos vælgerne. Sass Larsen er nok en dygtig politiker, men han er ingen folkehelt. Hvis SF får held med at føre mere socialistisk politik på henholdsvis social- og udlændingeområdet, vil det med sikkerhed betyde yderligere konflikt med henholdsvis De Radikale og Socialdemokraterne.
Regeringens langsigtede overlevelse handler ikke om rokaden, men om den politik, som den vil føre fremover. Noget tyder desværre på, at regeringen i al væsentlighed har gennemført de reformer, som den mener er nødvendige for at ruste landet til fremtidens udfordringer. Den store reformbølge er slut. Nu skal der ventes på resultatet af den og på, at konjunkturerne vender, og at meningsmålingerne vil rette sig.
Forhåbentlig er det ikke tilfældet. Det danske samfund er langtfra rustet til fremtiden. Nabolandet Sverige bør være et lærestykke for Danmark. Her er det lykkedes at bremse væksten i de offentlige udgifter, at sænke skatten på arbejde, at skabe økonomisk vækst til alles fordel og derved skabe grundlaget for den velfærdsstat, som også næsten alle danskere med god grund bakker op om.
Det er den eneste farbare vej i en globaliseret verden, og det er blevet det politiske livs store dilemma. Det ved De Radikale, og det ved de arbejdervælgere, der i meningsmålingerne er søgt til de borgerlige. Vejen til at sikre velfærdsstatens overlevelse og det er den store politiske udfordring er at føre en politik, der fokuserer mere på at styrke erhvervslivet og belønne dem, der arbejder. Hvis regeringen kan overbevise vælgerne om det, har den fremtiden for sig.