Prøv avisen
Leder

Kristeligt Dagblad mener: Så gik der blokpolitik i coronaen

Af Erik Bjerager, ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Den politiske uenighed bør ikke være et mål. Nu skal der så forhandles om en samlet genåbning, og forhåbentlig vil både regering og opposition være klar til at gøre det med landets samlede tarv for øje

Det er i denne uge blevet begrædt, at den politiske borgfred, der hidtil har hersket på Christiansborg om håndteringen af corona-pandemien, nu er ophørt. I onsdags blev hele den borgerlige opposition bedt om at forlade forhandlingerne om genåbningen af samfundet, fordi de ønskede en større genåbning end regeringen. Med åbningen af detailforretningerne og skolerne i enkelte dele af landet åbnes der samtidig for den politiske meningskamp. Regeringen og dens støttepartier er ene om at stå bag den meget begrænsede lempelse af corona-restriktionerne.

Denne manglende politiske konsensus kan sagtens udlægges negativt. Når politikerne efterlyser sammenhold i befolkningen, bør de også selv kunne vise det. Den effektive kamp mod coronaen står og falder jo med den store folkelige opbakning til den førte politik, og når der ikke længere er politisk fodslag, betyder det så, at den fællesfolkelige opbakning til de mange restriktioner nu også vil ophøre?

Selvom politisk samarbejde og brede politiske forlig ofte er at foretrække, er det velgørende, at det nu bliver tydeligt, at håndteringen af pandemien ikke kun er en sag for eksperter. De brede forlig har skjult, at der også er betydelige politiske prioriteringer bag. Statsministeren har om den første nedlukning af samfundet sagt, at det var en politisk beslutning. Hun har siden argumenteret med to tunger. Enten med videnskaben og eksperterne eller med politiske prioriteringer.

Nu hvor konsensus er ophørt, bliver de sidste tydeligere.

Partierne repræsenterer forskellige vælgere, og det er derfor indlysende, at de også har forskellige synspunkter. Det bør af samme grund ikke komme bag på vælgerne, at partierne ønsker at tilgodese deres egne. Derfor er det logisk, at netop en socialdemokratisk regering i foråret prioriterede sine kernevælgere ved at sende offentligt ansatte hjem med fuld løn. I den private sektor måtte mange gå markant ned i løn. Og det ligner et heldigt sammentræf, at de regioner, der nu åbnes mest, også er der, hvor Socialdemokratiet øjner størst vælgerfremgang, herunder Nordjylland og Aalborg, hvor statsministeren selv er valgt.

De blå partiers ønsker om øget åbning af samfundet med blandt andet de små liberale erhverv, efterskoler og højskoler kan på samme vis udlægges som et ønske om at give mere frihed til den enkelte borger og bakke op om selvstændige og privat ansatte. Samtidig er den borgerlige bloks ønsker en skjult appel til de mange corona-trætte danskere.

Selvom der er noget velgørende ved, at de politiske interesser nu fremstår tydeligere, bør den politiske uenighed ikke være et mål. Regeringen har ført en alt for lukket politik og brugt Folketingets øvrige partier som en slags gummistempel. Det er de forståeligt nok blevet trætte af. Nu skal der så forhandles om en samlet genåbning, og forhåbentlig vil både regering og opposition være klar til at gøre det med landets samlede tarv for øje.