Så som så med saudi-reformer

Canada bør få støtte i kritik af fængslinger

Dag for dag udvikler der sig en diplomatisk krise mellem Saudi-Arabien og Canada. Både i kraft af det, der sker, og det, der ikke sker. Til den første kategori hører, at Saudi-Arabien har trukket sin ambassadør hjem fra Canada og udvist den canadiske ambassadør fra Riyadh. Fra på mandag indstilles flyvninger mellem landene, og flere tusinde saudiarabiske udvekslingsstuderende er beordret hjem.

Til den anden kategori – alt det, der ikke sker – hører, at lande, der ellers er allierede med Canada, er forbløffende tavse omkring Saudi-Arabiens reaktioner. Det er næsten værre. Fra Det Hvide Hus har man endnu intet hørt fra den ellers altid meddelsomme præsident Donald Trump, hvis udenrigspolitiske tirader på Twitter indtil videre er forbeholdt Iran og helt andre sager.

I Danmark afviser formanden for Det Udenrigspolitiske Nævn, Søren Espersen (DF), også at blande sig. ”Det her er en diplomatisk krise mellem dem. Og det må man klare selv. Danmark stod også ret alene i forbindelse med Muhammed-tegningerne. Der så jeg ikke nogen særlig stor canadisk hjælp,” siger han til dagbladet Politiken. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er dog ”bekymret” over udviklingen, men siger ellers ikke noget. Alle andre vestlige regeringer tier også.

I USA vækker det nu kritik, at Trump er tavs. Det er også berettiget. Landet er godt nok allieret med både Canada og Saudi-Arabien, men det er beskæmmende, at en ellers enkel sag om overtrædelse af menneskerettigheder ikke længere får automatisk opbakning.

Baggrunden for krisen er, at Canada har erklæret sin støtte til søskendeparret Samar og Raif Sadawi, der sidder fængslet i Saudi-Arabien for deres kritik af det sunni-muslimske styres brud på kvinders rettigheder, og – for Raif Sadawis vedkommende – kritik af islam. Saudi-Arabiens reaktion var stejl, og man meddelte, at Canadas erklæring, fremsat på Twitter, var indblanding i landets interne anliggender. Herefter igangsattes så sanktionerne, der også rammer handel og investeringer de to lande imellem.

Sadawi-parret er langtfra de eneste systemkritiske aktivister, der er fængslet i Saudi-Arabien, og det er værd at minde om i en tid, hvor det sunni-muslimske diktatur ellers har fået en god presse. Landets stadig relativt nye leder, kronprins Mohammed bin Salman, har med sin tilladelse til, at kvinder må køre bil, åbning af biografer og tilskyndelse til udenlandske investeringer fået reformvenlige vinde til at blæse i ørkenstaten.

Den aktuelle overreaktion og konfrontatoriske holdning viser dog, at der er meget snævre grænser for, hvor lang progressiviteten rækker. Heri adskiller kronprinsen sig ikke det fjerneste fra andre af verdens autoritære ledere, og sagen viser, at man fortsat skal forholde sig overordentligt kritisk til udviklingen i Saudi-Arabien. Derfor burde det også være en selvfølge, at vestlige allierede ville istemme Canadas berettigede kritik.