Den politiske beslutningsproces var imponerende hurtig, da regeringen i begyndelsen af november med resolut hjælp fra både politiet og forsvaret nærmest fra den ene dag til den anden lukkede hele den danske minkbranche. Ja, som bekendt gik det så hurtigt, at selv lovgivningen ikke kunne følge med, hvilket nu er genstand for en større granskning af det politiske forløb.
Trods den kedelige håndtering af sagen styrkede forløbet dog troen på, at det politiske system faktisk kan agere effektivt, når det gælder. Men i dag, to måneder senere, venter en stor del af minkavlerne stadig på den kompensation, de har ret til. Og det samme gælder tusinder af andre mindre erhvervsdrivende, for ifølge et svar, som fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen (S) mandag afleverede til Folketinget, venter 8405 ansøgninger i dette øjeblik på at blive behandlet. Det kan virke som få i forhold til de 194.802 ansøgninger, der i løbet af coronakrisen er blevet afgjort, men for frisøren, restauratøren, boghandleren og et utal af underleverandører kan ventetiden være afgørende for, om man går konkurs eller ej.
I kampen mod corona har det gennemgående mantra været, at vi alle må udvise samfundssind. Her har den ofte fremhævede danske sammenhængskraft igen bevist sit værd i og med, at både offentligt og privat ansatte, store og små virksomheder, har udvist stor gensidig forståelse og opbakning.
Men ”smedens gamle kat døde af tak”, som et gammelt ordsprog lyder, og man kan frygte, at en fortsat nølen i udbetalingen af støtte ikke kun rammer de pågældende virksomheder, men også den fælles opbakning til den førte coronapolitik.
For ender det i stigende grad i en situation, hvor man som offentligt ansat ikke skal bekymre sig om næste måneds lønseddel, mens man som mindre erhvervsdrivende – ofte med en markant lavere løn – skal frygte for virksomhedens og sin families fremtid, kan man risikere en voksende kløft mellem dem, der bakker op om de mange restriktioner og dem, der ønsker dem fjernet, fordi deres livsgrundlag er truet.
Både af hensyn til de erhvervsdrivende, selve håndteringen af coronakrisen og ikke mindst den økonomiske udfordring, der venter på den anden side af coronakrisen, er det absolut nødvendigt, at regeringen nu får afsat de nødvendige ressourcer og medarbejdere, så virksomhederne kan få afklaret deres fremtid, herunder udbetalt den kompensation, de har ret til.
På et samråd i går lovede fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen så, at alle virksomheder nu vil få svar senest inden for 18 dage. Om det er tilstrækkeligt for de mange, der uge efter uge lever på bankens nåde, kan man kun håbe. Men under alle omstændigheder er det en rimelig forventning, at det politiske flertals evne og vilje til en uden tvivl nødvendig nedlukning følges af en lige så nødvendig økonomisk kompensation til de ramte virksomheder.