Prøv avisen
Leder

Sæt gang i debat om fremtidens EU

Af Kerrin Linde, Udlandsredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Det er på tide med en valgkamp om det EU, danskerne ønsker sig

Det er blevet udråbt som et skæbnevalg; til en folkeafstemning om selve EU, når 373 millioner vælgere i 27 EU-lande – samt omkring 46 millioner britiske vælgere, hvis ikke Brexit inden da pludselig bliver en realitet – i dagene fra den 23. til 26. maj går til europa-parlamentsvalg. Ved det seneste valg i 2014 lå valgdeltagelsen samlet på sølle 42,6 procent, og Europa-Parlamentet gør med sin næsten desperat klingende kampagne ”Denne gang stemmer jeg” en agtværdig indsats for at få lokket flere til stemmeurnerne.

Trods de store ord er det som om, at valgkampen herhjemme ikke rigtigt er kommet ud over rampen endnu. Der burde ellers være argumenter nok for at stemme, ligesom der er behov for en livlig, demokratisk diskussion om, hvad det er for et europæisk samarbejde, danskerne ønsker sig. Ikke blot giver Europa-Parlamentet unionen en vigtig og nødvendig demokratisk legitimitet. De i dag 751 EU-parlamentarikere, inklusive 13 danskere, har en stor indflydelse på vores dagligdag med deres beslutninger om alt fra regler for data-beskyttelse og bilers CO2-udledning over forbud mod engangsplastic til afskaffelsen af roaminggebyrer, vedtagelsen af EU-budgettet og kontrollen med EU-Kommissionen.

Mens de danske EU-valgplakater først blev hængt op i den forgangne weekend, har valgkampen i flere andre lande allerede været domineret af opgøret mellem de såkaldte globalister og nationalister, hvor især advarslerne om, at de højrenationale EU-skeptikere i fælles front vil undergrave samarbejdet med en ny parlamentsgruppe, har fyldt det meste. Det kan sagtens være, at de indvandringskritiske EU-kritikere får så godt et valg, at det ændrer magtbalancen i Europa-Parlamentet. Men det kan også give nye impulser i et parlament, hvor de to store grupper, det kristendemokratiske EPP og det socialdemokratiske S&D, hidtil har fordelt rovet mellem sig uden at inddrage andre.

Og europæiske spidskandidater som tyske Manfred Weber og danske Margrethe Vestager skal passe på med ikke at tale ned til vælgerne, når de tegner et modsætningsbillede af frygten for de fremmede over for et konstruktivt syn på fremtiden. Flere meningsmålinger viser, at mange europæere er stærkt optagede af eller bekymrede for migrationens konsekvenser. Men det betyder ingenlunde, at de vender fremtiden ryggen. Som EU-forskeren Susi Dennison påpeger i dagens avis, kan vælgerne både være pro-europæiske og kritiske over for indvandring, kritiske mod EU og positive over for migration eller tilhængere af internationalt samarbejde og lokalt forankrede. Billedet er mere nuanceret end som så, og det burde debatten i valgkampen også afspejle, hvis vælgerne ikke skal hægtes af.

I stedet for at lade sig presse i defensiven af nationalistiske EU-kritikere som den italienske Lega-leder Matteo Salvini bør de proeuropæiske kandidater gå langt mere offensivt til værks og fremsætte et visionært bud for, hvorfor vi har brug for EU.

Brug kræfter på at modbevise den ungarske regeringschef, Viktor Orbáns, ord om, at ”den politiske klasse i EU er træt”. For det er nu, da europæerne i langt højere grad end tidligere bakker op om unionen, at der er momentum for at give Europa-Parlamentet en større demokratisk forankring. Selvom den forestående Brexit bliver et stort tab for Europa, har briterne med deres beklagelige farvel også givet EU en chance for at forny sig som et nødvendigt og effektivt værdifællesskab. For hvad er det for et Europa, vi vil have? Denne valgkamp kan med fordel bruges til at diskutere et nyt fremtidsperspektiv for EU.