Sæt nogle flere FN-mål

Det lønner sig at være ambitiøs på verdens vegne

Michael Bach Henriksen er kulturredaktør på Kristeligt Dagblad.
Michael Bach Henriksen er kulturredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

I en tid med eskalerende krig i Mellemøsten, ebolavirus i Afrika og storpolitisk uro i Ukraine risikerer de gode nyheder om verdens tilstand at drukne i mediemøllen.

Men målt på en række indikatorer går det faktisk fremad for klodens befolkning og endda med noget, der i verdenshistorisk perspektiv ligner stormskridt.

Den ekstreme fattigdom er blevet halveret, ligesom børnedødeligheden er det. 90 procent af verdens børn går i skole, og millioner af mennesker har fået adgang til rent drikkevand og har overlevet tidligere tiders dræbende sygdomme som tuberkulose og malaria. Og det er alt sammen sket på 15 år. Og hvad mere er: Går man 25 år tilbage, er antallet af krige ifølge en sikkerhedspolitisk ekspert, der udtaler sig til Berlingske, halveret.

I 2000 blev der sat en række ambitiøse FN-mål for verden, og på tærsklen til året for deres planlagte indfrielse kan det konkluderes, at på en række punkter er målene opfyldt. Det viser sig, at det undertiden lønner sig at tænke stort og ikke på forhånd give op i mødet med FN-bureaukrati og potentielle diplomatiske forviklinger.

Til det samlede billede hører dog også de mange delområder, hvor udviklingen som beskrevet i dagens avis går helt skævt. For kristne i Mellemøsten, på klimaområdet og for indbyggere i verdens fejlslagne stater ser fremtiden ikke lys ud.

Det er en gammel menneskelig paradisdrøm, at vi en dag skal leve i harmoni igen, og at løven skal græsse fredsommeligt med lammet. Ifølge kristendommen sker det dog ikke ved menneskers magt alene, og derfor er der intet underligt i, at vi trods berettiget glæde over at have nået de fleste af FN-målene, stadig ikke lever i en perfekt verden. Langtfra.

Men det er et væsentligt fremskridt, at verdens krige er halveret på 25 år, og at verdens herskere ikke længere som en Mussolini praler med, at det er godt en gang imellem at tage et stålbad og blive renset i krigens ild. Hvis den overordnede tendens til, at krig mellem stater er blevet umoderne, og at befolkninger hellere vil have velfærd og vækst end mere territorium, fortsætter, er der håb om en gradvis bedre verden også de næste 15 år.

mbh