Prøv avisen
Leder

Sæt præsterne fri

Sæt teologi i centrum i kamp mod præstemangel

Nu skulle det være ganske vist. Folkekirken mangler præster. I hvert fald når man kommer lidt uden for studiebyerne København og Aarhus. Fra Lolland-Falster til Vendsyssel berettes om faldende antal ansøgere, mens enkelte embeder allerede nu forbliver ubesatte på grund af fraværet af kvali-ficerede ansøgere.

En aktuel kampagne fra folkekirken skal nu afhjælpe den truende præstemangel ved at sætte fokus på de attraktive, men ofte over-sete aspekter ved præstejobbet. ”Brænder du for at give mening i menneskers liv?”, og ”Vil du være del af noget større?”, lyder nogle af de spørgsmål, som skal overbevise nutidens unge om, at præstegerningen er andet end ensomme studier i den stråtækte præstegård og prædikener for halvtomme kirkebænke.

Og selvom hverken messestande eller kampagnefoldere alene vil kunne ændre de kulturelt fastlåste forestillinger om, hvad præstejobbet består af, er det prisværdigt, at folkekirken forsøger at tegne et bredere billede.

Samtidig er det værd at bemærke, som teologiprofessor Peter Lodberg gør i dagens avis, at det næppe nytter alverden at gøre flere unge interesserede i præsteembedet, hvis de alligevel ikke kan blive optaget på teologistudiet. I 2014 blev teologiuddannelserne i både Aarhus og København underlagt et optagelsesloft, som blev fastsat ud fra andelen af arbejdsløse kandidater.

Men som Lodberg påpeger, har den relativt høje ledighed blandt færdiguddannede teologer nogle særlige strukturelle forklaringer, herunder den obligatoriske tid på præsteuddannelsen og en lang ansættelsesprocedure i folkekirken. Det er en særdeles relevant kritik, som man kun kan håbe at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) tager til sig.

Hver for sig har både folkekirkens kampagneinitiativ og kritikken fra teologistudiet således noget for sig. Men alt imens folkekirken, universiteterne og ministeriet kaster ansvaret for præstemanglen frem og tilbage mellem sig, er det værd at se på en tredje væsentlig faktor.

Når menighedsråd i dag søger ny præst, bærer jobopslagene nemlig ofte præg af, at man efterspørger alt andet end teologisk uddannede præster. I stedet søger man en nærværende teamleder eller et aktiv til sognets familie- og børnearbejde. Teologi kan nævnes en passant, men fokus er på service og omsorg.

Hertil kommer dårlige lønforhold, et ofte ringe arbejdsmiljø, og at præster i pastorater uden for de større byer ofte skal betjene tre-seks kirker og sjældent kan knytte sig afgørende til ét lokalområde. At en teologisk kandidat i begyndelsen af 30’erne betakker sig for at agere lavtlønnet, omvandrende service- og omsorgsperson i fem-seks landsogne er vel forståeligt.

Så i stedet for at producere foldere og kampagner skulle folkekirken, præsteforeningen og menighedsrådene snarere have modet til i langt højere grad at sætte præsterne fri.

Efterspørge markante, teologisk velfunderede kandidater. Bede dem om at træde ind på scenen og forkynde folkeligt og lidenskabeligt. Og i øvrigt gøre det, de måtte finde vigtigt for evangeliets frie løb.