VÆLGERNE SKAL have tilstrækkelig tid og oplysning til en virkelig debat om, hvorvidt Danmark skal ophæve det forbehold, der betyder, at vi ikke kan deltage i ØMU-samarbejdet om den fælles mønt. Naturligvis. Men den første forudsætning burde vel så være, at man hurtigst muligt og med en lang frist fastsatte datoen for en kommende folkeafstemning. Når regeringens to partier er enige om, at Danmark bør afskaffe forbeholdet, burde det ikke være svært for Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Hvad enten regeringen beslutter sig for næste forår, eller man foretrækker efteråret 2000, burde det hurtigt kunne besluttes og offentliggøres. Det vil også opfylde et krav - formuleret af Enhedslistens Keld Albrechtsen - om, at Folketinget får en hel folketingssamling til at behandle lovforslaget om folkeafstemningens form, og vælgerne tilsvarende god tid til at beslutte sig. Desværre er datoen ikke det egentlige problem. Så havde regeringen nok for længst besluttet sig. Som det er tradition, når vælgerne kaldes til folkeafstemning om EU, så spiller formalia en væsentlig rolle. EU-modstanderne, der naturligvis ikke ønsker en folkeafstemning, fordi forbeholdet så ligger fast, kræver da også en hurtig fastsættelse af en fjern dato. Mens Venstre hele tiden har talt for en hurtig afgørelse, så Danmark, hvis forbeholdet ophæves, får mulighed for at være med, når de øvrige EU-lande er klar til den endelige gennemførelse af den fælles mønt. Regeringens - især Socialdemokratiets - problem er den usikkerhed, som råder blandt deres vælgerne. Derfor vil man være rimeligt sikre på at kunne hale et ja til ophævelsen hjem, inden man beslutter sig. Det sidste er, skønt EU-modstanderne håner regeringen - legitimt. Hvis der er udsigt til et nej, er der for det første ingen grund til at holde folkeafstemning. For det andet vil et sådant nej binde kommende regeringer i en lang periode fremover. Det er ikke kynisme, men en ganske almindelig realpolitisk konstatering. Regeringens tøven er mere betænkelig, for ikke at sige uforståelig, hvis den tror på sin sag. Meningsmålinger har det sidste halve år vist, at der er flertal hos vælgerne for dansk deltagelse i ØMU'en. Det betyder ikke, at en lang oplysnings- og debatperiode er overflødig. Tværtimod. Men lad os da komme i gang. Til gengæld bør tiden bruges til at drøfte sagen, dens indhold, perspektiver og konsekvenser på godt og ondt. Ikke kun en ja-nej debat, hvor vælgerne som så ofte før kun gives valget mellem paradis og helvede - med modsat fortegn hos ja- og nej-sigere. Det er her, må man indrømme, den løbende debat om datoen og motiverne for at tøve eller forhaste sig med en folkeafstemning, ikke giver de bedste forhåbninger. Det tegner endnu en gang mere til et slagsmål om tro end om viden.jr-o