Prøv avisen

Salmer på skoleskemaet

Hvis man på tidstypisk vis er bange for at fremstå forkyndende eller støde andre kulturer fra sig, så kan politikerne bare henvise til to simple fænomener: at salmeskatten også er en måde, hvorpå vi kan tilegne os vore forfædres liv, idet de i vidt omfang forstod sig selv og tilværelsen gennem salmerne. Samt at når man kommer fra en anden kultur end den kristne, er det langt nemmere at forstå - og ikke mindst: fornemme - det nye lands kultur, hvis man kender til salmerne.

Unge politikere bør lade handling følge ord i debatten om salmer

Det er forfriskende læsning, at Enheds-listens Johanne Schmidt-Nielsen i dagens avis bekendtgør, at salmer hører hjemme i skolen og er en vigtig del af dansk kulturarv. Hun har fuldkommen ret. Generationer af danskere har lært sig glæden ved både at synge og kende salmeskatten og i mere eller mindre omfang gjort sig samme erfaring som forfatteren Dan Turèll, da han som skolebarn en morgen besvimede til tonerne og ordene i Ingemanns Lysets engel går med glans. Så stærkt kan salmer virke, både på troende og ateister.

LÆS OGSÅ: Politikere: Salmer bør være del af undervisningen

Problemet er bare, at den nuværende og de kommende generationer ikke er lige så heldigt stillede, som de var i fortiden. Salmer er ikke en obligatorisk del af undervisningen i gymnasiet længere, og det er efterhånden kun få steder, at man har morgensang i folkeskolerne. Man er med andre ord i hastig færd med at bortkaste en mangeårig tradition for at holde den på verdensplan unikke danske salmeskat vedlige.

Derfor burde de adspurgte yngre politikere i dagens avis også sætte handling bag ordene og kræve salmer genindført i bekendtgørelsen for gymnasiet. Det er der heldigvis også to, der gør, men eftersom alle er enige om, hvor afgørende en plads salmerne har i kulturhistorien, og hvor sundt og glædesfremkaldende det i øvrigt er at synge sammen, ja, så burde politikerne stå sammen i dette spørgsmål.

Hvis man på tidstypisk vis er bange for at fremstå forkyndende eller støde andre kulturer fra sig, så kan politikerne bare henvise til to simple fænomener: at salmeskatten også er en måde, hvorpå vi kan tilegne os vore forfædres liv, idet de i vidt omfang forstod sig selv og tilværelsen gennem salmerne. Samt at når man kommer fra en anden kultur end den kristne, er det langt nemmere at forstå og ikke mindst: fornemme det nye lands kultur, hvis man kender til salmerne.

I andre lande har man slet ikke samme rige tradition for, at geniale forfattere også skriver salmer, og at denne hævdvundne litterære genre fortsat fornyes. I Brorsons, Ingemanns, Grundtvigs, Johannes Johansens og Simon Grotrians fædreland skal salmer naturligvis være obligatoriske i både folkeskole og gymnasium. mbh