DE SOCIALE problemer på samfundets yderste kant bliver i disse år stadig mere massive og komplekse. Gruppen af mennesker, der er socialt derangerede, vokser, og de problemer, de har, er i dag ofte en kombination af flere forskellige svære problemer: Tidlig omsorgssvigt, manglende uddannelse, psykiske problemer, misbrug og kriminalitet. Det betyder blandt andet, at gruppen af socialt udstødte i dag består af langt yngre mennesker end for blot et par generationer siden. Den ubehagelige diagnose kommer fra chefen for Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Henriksen, i dagens avis. Som leder af en af de organisationer, der har størst erfaring med arbejdet blandt de dårligst stillede, er der grund til at lytte til diagnosen. Og det ville klæde velfærdssamfundets store majoritet af velstillede at lytte til den kritik, som følger med. Samfundets fallit, kalder Bjarne Lenau Henriksen den omstændighed, at et stadig rigere samfund tilsyneladende affinder sig med, at en gruppe af mennesker overlades til sig selv og deres massive sociale problemer. Det hænger uden tvivl sammen med den almindelige samfundsudvikling, der har sat individualismen i højsædet og kun kender til en solidaritet, der omfatter dem, hvis livsvilkår ligner ens egne. Man er solidarisk med andre så længe, man kan se sin egen fordel i det. Og der er ingen fordele forbundet med at være solidarisk med misbrugere, hjemløse og psykisk syge. Dét ansvar har vi via skattebilletten deponeret hos det offentlige. Solidariteten med mennesker, hvis livsvilkår er radikalt anderledes end ens egne, drukner i almindelig rettighedstænkning og politiske slagord om, at »pengene skal følge borgeren«. Det er en tænkning, der ligger lige for middelstandens højreben, men som ikke er meget bevendt for den, der er røget helt ud over samfundets kant. Kirkens Korshær bebuder i dagens avis, at man til efteråret vil gennemføre en landsdækkende husstandsindsamling til fordel for de dårligst stillede i det danske samfund. Det er desværre en god ide, som ud over de økonomiske midler forhåbentlig kan rejse en bevidsthed om et samfundsmæssigt ansvar, der rækker ud over ens egne selvhjulpne rettighedstænkning. pb