Prøv avisen
Leder

Samfundsdebat på afveje

Stor fejl at gøre minoriteter definerende for politisk moral

Siden Donald Trump vandt præsidentvalget i USA, har hele verden debatteret, hvad der egentlig skete. Der er bred enighed om, at det amerikanske resultat er del af en politisk bølge i den vestlige verden, der også har fundet udtryk i Brexit samt Europas vækst i indvandringskritiske protestpartier.

En interessant forklaring finder man i et interview med den amerikanske analytiker Mike Gonzalez i dagens Kristeligt Dagblad: Demokraterne tabte til Donald Trump, fordi de har fokuseret for meget på identitetspolitik, som i USA ofte er lig minoritetspolitik, der drives ud i det absurde. Man har særligt på den amerikanske venstrefløj dyrket diskrimination og offerroller på en måde, så det skygger for andre spørgsmål, mainstream-vælgere er optaget af.

Europa har desværre ukritisk overtaget denne amerikanske identitetspolitik gennem de seneste årtier. De fælles europæiske institutioners manglende opbakning skyldes til dels, at skiftende europæiske ledere ikke har kunnet sætte sig ud over denne politik. Man reducerer store moraldiskussioner til minoritetsanliggender, og man gør sproglige betegnelser til den egentlige skillelinje mellem moralsk og umoralsk. I dag kan EU- landene ikke engang finde et fælles sprog for at diskutere et fælles samfundsanliggende som indvandrere og flygtninge. I Tyskland taler en stor del af offentligheden kun om flygtninge, og selv mennesker fra fredelige lande som Tunesien kan vanskeligt hjemsendes af sikkerhedsgrunde, mens den politiske debat i mange andre lande reelt handler om indvandring.

Typisk er også udviklingen i menneskerettighederne, som står centralt i EU’s politiske moral. Menneskerettighederne er egentlig født universelle: Alle mennesker har grundlæggende rettigheder. De har altid tjent minoriteten, men er i dag udvidet i sin beskyttelse af globale minoriteter, så de bliver bestemmende for Vestens indvandringspolitik. De bliver brugt politisk på en måde, der kan gøre dem upopulære hos det brede flertal.

Det strider mod mange menneskers overbevisning, at man reducerer komplekse moralske spørgsmål til en politisk korrekthed, som i form af sproglige udtryk gøres obligatorisk i skoler og andre offentlige institutioner. Udviklingen er ikke bare problematisk. Det er en af de største politiske fejl i de seneste årtier, at man har accepteret den i Vesten. Det skubber millioner af vælgere væk fra mainstream-partier, der har haft meget svært ved for eksempel at diskutere de helt tydelige problemer i konservativ islam. Islam behandles netop som et minoritetsspørgsmål i Vesten, mens mange europæere omvendt ser en politisk ideologi i de muslimske kulturer, som bør behandles kritisk.

I stedet for den identitetspolitiske blindgyde, som særligt venstrefløjen i USA og Europa er endt i, burde Vesten stå fast på sin frihedstradition, som sætter en ære i at diskutere problemer højt, klart og respektfuldt. Det ville være tro mod de bedste dele af vores historie og mod europæisk identitet.