Mistanken har været der hele tiden. At det ensidige fokus på at begrænse covid-19-smitte fjerner fokus fra andre alvorlige sygdomme. I går kom så det hidtil mest håndfaste bevis på, at det faktisk er tilfældet.
Kræftens Bekæmpelse har oplyst, at der fra marts til maj i år var 33 procent færre, som fik konstateret kræft. Det er desværre ikke en glædelig nyhed, for det skyldes efter alt at dømme, at tusindvis af kræftdiagnoser ikke bliver stillet. Alle ved, hvor afgørende det er for at øge chancerne for helbredelse.
Alene i de tre forårsmåneder svarede det til 2800 personer, som efter normale omstændigheder havde fået stillet diagnosen og påbegyndt behandling. Hvis samme tendens er fortsat resten af året, er det op imod 10.000 danskere, som kan komme for sent i gang med deres kræftbehandling.
Hvor mange der vil dø af den manglende diagnosticering, er uvist, men det kan være hundredvis af danskere. Til sammenligning er godt 900 personer indtil videre døde med covid-19.
Det kan virke goldt på den måde at lave husholdningsregnskaber over dødstal, men sundhedsvæsenet gør det hver dag for at sikre, at ressourcerne kommer flest muligt til gavn. Derfor var myndighederne også tidligt opmærksomme på risikoen for at tabe andre sygdomme af syne.
Ikke desto mindre tyder meget på, at den massive fokusering på covid-19 og tidlige opfordringer til ikke at belaste sundhedsvæsenet har fået mange, der ellers burde have søgt læge, til at blive hjemme.
Det har de gjort, fordi de dermed oprigtigt mente at udvise samfundssind, som statsministeren talrige gange har opfordret til. Nogle givetvis også, fordi de helst har villet undgå at komme til lægen og forblive i isolation. I enkelte tilfælde er der også eksempler på, at læger har afvist henvendelser fra alvorligt syge borgere.
Alligevel er det svært entydigt at bebrejde nogle bestemte aktører i denne sag. Ingen har naturligvis ønsket, at kræftdiagnoser skal overses. Men det er en vigtig lektie om, hvor fatal uklar kommunikation kan være.
Når man først én gang med eftertryk har opfordret folk til at holde igen med lægebesøg, uanset nuancerne og det med småt, er det svært efterfølgende at opfordre til det modsatte. Tilbøjeligheden til at blive derhjemme og undlade at forstyrre læger og sundhedsvæsen havde sat sig.
Ikke desto mindre er sundhedsmyndighederne nødt til at tage udmeldingen fra Kræftens Bekæmpelse særdeles alvorligt. Alle danskere skal nu utvetydigt have at vide, at de skal opsøge egen læge ved alle tegn på alvorlig sygdom.
Og så skal vi selvfølgelig hver især tage bestik af situationen. Der er fortsat udbredt smitte i samfundet, faktisk højere smittetal end på noget tidspunkt i foråret. Men sundhedsvæsenet er heldigvis ikke belastet på en måde, så det ikke kan håndtere alvorlige sygdomme, herunder kræft.
Samfundssind er godt. Men vi skulle nødigt dø af det.