Samliv i opbrud

Danskerne skilles som aldrig før, og familielivet er i opbrud

"I MEDGANG OG MODGANG" hedder det i kirkens bryllupsritual om ægteskabets vilkår. Men mange ægtepar vælger i stigende grad modgangen fra. De lader sig skille, når forholdet bliver for surt. Sammenbruddet i ægteskaberne er også et sammenbrud i familielivet, og det har vidtrækkende konsekvenser. Ikke mindst for de børn, der er omfattet af det høje antal skilsmisser.

Den danske Europa-rekord i skilsmisser er baggrunden for den artikelserie, som Kristeligt Dagblad indleder i dag. Selv om flertallet af ægteskaber varer, til døden dem skiller, er skilsmisserne og deres mange følger et væsentligt træk ved det moderne samfund. De blev mulige på grund af de to store kulturrevolutioner i 1900-tallet: præventionen og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Præventionen frisatte seksualiteten fra ægteskabet, og på blot 30 år reduceredes antallet af hjemmegående husmødre fra 830.000 i 1960 til 200.000 i 1990, hvilket igen ændrede familiestrukturen radikalt. Den hjemmegående husmoder holdt familierne sammen. Hun var om børnene, der socialiseredes derhjemme og ikke i institutioner. De kendte deres bedsteforældre, som ikke kun kom på besøg til jul, men var en tættere del af slægten. Hun vogtede de bløde værdier og med dem sammenholdet i et bredere netværk. Kernefamilien med dens forgreninger trivedes bedst med en fast omsorgsperson i dens midte.

Det familiemønster var dømt til undergang, fordi det alene hvilede på kvinden. Men som ikke mindst dronning Margrethe gjorde opmærksom på i sin nytårstale for snart to år siden har opbruddet i familierne og tabet af slægten som tilværelsens faste holdepunkt betydet, at vi lever liv, som giver meget lidt plads til omsorg.

Ligestillingen og kvindens adgang til frit at vælge arbejde gjorde for første gang i verdenshistorien kvinder økonomisk uafhængige. Med den frihed voksede kravet til ægteskabet og mandens nye rolle. Fra i udpræget grad at have været en praktisk foranstaltning, bindes ægteskabet i dag i høj grad sammen af følelser, hvilket har gjort det mere skrøbeligt. Der er ikke længere økonomiske grunde til at blive i et forhold, som man ikke bryder sig om, og analyser af de mange skilsmisser viser da også, at det først og fremmest er kvinder, der tager initiativ til at blive skilt. Fra 1950 og frem til 1990 voksede skilsmissetallet konstant, og fra at have været nogenlunde stabilt op igennem 1990'erne, satte det ny rekord sidste år.

Men det er ikke kun den seksuelle revolution og kvindernes folkevandring fra hjemmet til arbejdsmarkedet, der har sat familielivet under pres.

Et moderne samfund, som betoner evig mobilitet, individualitet og nye mere flygtige former at være sammen på, levner ikke den klassiske far-mor-børn-familie mange chancer. Eksperter på området har betegnet den moderne samværsform som "seriel monogami". Altså flere på hinanden følgende parforhold på bekostning af det livslange ægteskab. Andre påpeger, at det moderne indbyrdes samliv i høj grad er bundet op på ligeværdighed og forhandlinger ægtefællerne imellem. Det er underforstået, at hvis man ikke får nok ud af forholdet, pakker man kufferten og rejser.

Konsekvensen af de mange sammenbrud i familie- og samliv er i dag ikke tilstrækkeligt dokumenteret herhjemme. Så meget ved vi dog fra internationale undersøgelser, at skilsmisser kan ødelægge børn, men langt fra altid gør det. Angsten for selv at knytte tætte bånd kan påvirke skilsmissebørn i en sådan grad, at de ikke selv bliver i stand til at stifte familie og blive i den.

Svaret på de mange skilsmisser og opbruddet i familielivet er for nogle måske en tilbagevenden til de gamle dages traditionelle familiemønster. Men langtfra for alle. Opbruddet i familielivet har imidlertid så vidtrækkende konsekvenser, at det kræver en dybere eftertanke. Den vil vi i de kommende uger levere stof til her i avisen.

bjer