DET KAN virke skæbnetungt, valget af sted for 30 landes topmøde i dag og i morgen om den såkaldte stabilitetspagt, en ramme for en politisk og økonomisk rekonstruktion af Balkan. Sarajevo - symbolet på det konfliktplagede Balkan. Byen, hvor en nationalistisk serbisk students mord på den østrig-ungarske tronfølger i 1914 blev tændstikken til lunten på en krudttønde, der eksploderede i form af Første Verdenskrig. Byen, der under belejringen af serbiske tropper i årene 1992-1995 blev skudt sønder og sammen. Sarajevo, det nye land Bosnien-Hercegovinas hovedstad, er ikke et overbevisende Fugl Fønix-symbol. Byen er nogenlunde genopbygget. Dens mennesker er langtfra tilbage. For hele Bosnien gælder det, at omkring 800.000 af de to millioner bosniere, serbere, muslimer og kroater, der blev drevet på flugt under krigen, fortsat ikke er vendt hjem. De lever som flygtninge uden for landets grænser eller andetsteds i landet. De frygter for at vende tilbage til et område, der domineres af en anden etnisk gruppe. De tre befolkningsgrupper bekriger ikke længere hinanden, men samler sig i stort omfang i adskilte områder. Det har lange udsigter, om nogen, at Sarajevo igen bliver det multikulturelle center, byen var. Historien gentager sig ikke. Hverken på godt eller ondt. Skuddene i Sarajevo blev anledningen til en verdenskrig. Men havde Gavrilo Princip ikke skudt i Sarajevo, var der dukket en anden op med en anden tændstik til samme krudttønde. Krudttønden var der. Første Verdenskrig havde bl.a. imperiers sammenbrud som resultat, imperier, der forlængst var modne til sammenbrud. Den jugoslaviske borgerkrig var Jugoslaviens sammenbrud. Det havde der også længe været lagt i kakkelovnen til - siden statens tilblivelse efter Anden Verdenskrig, hvor der blev lagt låg på både opgør og forsoning mellem etniske grupper, der netop havde ført krig mod hinanden. Fremtidens Sarajevo bliver et andet end det, der var. Det er sørgeligt. Fremtidens Balkan kan blive et andet end det, vi har set i 1990'erne. Det er glædeligt. Det er ingen naturlov, at regionen plages af selvødelæggende konflikter. At det kan se sådan ud, er en følge af bestemte forudsætninger, hvoraf i hvert fald nogle kan ændres. Omend ikke nødvendigvis hurtigt. Hvordan disse forudsætninger kan ændres, er, hvad der skal drøftes i Sarajevo. Det vil koste. Det er de repræsenterede landes befolkninger forhåbentlig indstillede på. Mødedeltagerne ved, det er nødvendigt at samarbejde om at søge at sikre et fredeligt Balkan. historien gentager sig ikke. ls