Prøv avisen
Leder

Sats mere på psykiatrien

Af Johannes Henriksen

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Vækst i psykisk sygdom kræver politisk prioritering

Vi ved godt, at noget er galt. Psykiske lidelser gør livet svært for stadig flere danskere, som bliver ramt af depression, stress, angst og psykoser. Omkring en halv million mennesker tager antidepressiv medicin, og hver fjerde dansker rammes på et tidspunkt i sit liv af psykisk sygdom. Alligevel er psykiske lidelser stadig tabubelagt og for mange forbundet med skam.

Det er efter alt at dømme en del af forklaringen på, at psykiatrien fortsat er systematisk underprioriteret i det danske sundhedsvæsen, som professor og overlæge i psykiatri Merete Nordentoft påpeger i ny debatbog.

Det er blevet en smule bedre i de senere år, hvor politikerne har fundet penge til psykiatri-satsninger og sengepladser, men det er en dråbe i havet i forhold til omfanget af psykisk lidelse i dagens Danmark.

Hvis den aktuelle udvikling for alvor skal vendes, kræver det en helt anden indsats. Og det burde af indlysende eksistentielle og samfundsøkonomiske hensyn være i alles interesse.

Et ben her har at gøre med oplysning og aftabuisering. Det er afgørende, at især børn og unge i skoler og gymnasier, men også voksne får en større forståelse for, at psykisk sygdom har med krop og biologi at gøre på samme måde som fysiske lidelser, brækkede ben og ondt i ryggen. Den kulturelt indgroede opfattelse af den psykisk syge som et lidt sølle eksemplar, der ikke har kunnet løfte livets opgave, skal udfordres.

Et andet ben har at gøre med prioritering af psykiatrisk forskning og behandling. Der er sket meget i psykiatrien siden historiske eksempler på brutal indespærring og de mange medicinske eksperimenter op gennem det 20. århundrede. I dag har hjernescanninger og genteknologi medført en professionalisering af psykiatrien, men der mangler endnu det afgørende gennembrud i behandlingen.

Men fordi sindet er så meget mere komplekst end et kraveben, vil psykiatrien altid have vanskeligere vilkår, også når det kommer til helbredelse. Moderne sundhedsdrift har det med at understøtte de områder, som er synlige, og som har rimelige helbredelseschancer. Med somatiske sygdomme er det mere enkelt at måle, om behandlingen lykkedes. Det er sværere at finde et klart succeskriterium efter en dyb depression. Men blot fordi noget er lettere at måle, kan det umålelige sagtens være langt væsentligere.

Samtidig skal der også ske en mentalitets-ændring blandt læger, hvor det længe har været forbundet med lavere status at specialisere sig i psykiatri end andre specialer. En målrettet økonomisk satsning på området fra politisk hold vil også kunne være med til at løfte fagets tiltrækning.

Når psykisk sygdom er eksploderet i de seneste 10 år, er det et tegn på, at nogle lidelser følger af tiden og kulturen, andre har at gøre med sociale forhold, og ikke alt skal løses af psykiatrien. Men vi ved i dag, at mange psykiske sygdomme handler om hjernens kemi og kan behandles målrettet. Og selvom psykiatrien næppe vil få sit eget tv-show, så er og bliver det penge, der skal til for at sikre en ordentlig og værdig behandling af svære psykiske lidelser.