Kristeligt Dagblad mener: Selvfølgelig skal Italien have hjælp

Etisk svigt at tøve med dansk hjælp til Italien og Spanien

Flere end en million smittede, flere end 55.000 døde. Sådan lød de officielle globale tal for coronavirussens udbredelse i går før avisens deadline. Det er skræmmende tal, som desværre frygtes at stige markant i de kommende uger. Endnu mere skræmmende er tallene, når man dykker ned i statistikkerne for de enkelte lande. For ud af de over 55.000 døde er mere end hver fjerde fra Italien, mens mere end en femtedel er fra Spanien.

To europæiske lande, mangeårige EU-medlemmer og vigtige samarbejdspartnere for Danmark er tvunget i knæ, og uagtet om de italienske og spanske myndigheder har sovet i timen, burde der ikke være tvivl om svaret, når Italien nu har sendt en officiel anmodning til Danmark om hjælp: Selvfølgelig skal Italien have hjælp.

Dette har den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) da også åbnet for, men først skal det ifølge ministeren undersøges, hvordan dette kan ske, uden at man samtidig udhuler den danske indsats mod coronavirussen.

Ministerens udmelding er logisk og fornuftig, men man kan så kun opfordre til, at der handles særdeles hurtigt i embedsværket, for med 700-1000 døde om dagen i både Italien og Spanien vil det være et etisk svigt at tøve.

Man må forvente, at det danske coronaberedskab allerede nu har et overblik over, hvordan sygeplejersker, læger, laboranter og andet sundhedspersonale er organiseret, og ud fra dette burde det være muligt ganske hurtigt at sende en udvalgt skare til Italien, naturligvis med hensyn til, at den relativt positive udvikling herhjemme kan udvikle sig og kræve flere medarbejdere.

Danmark har en lang tradition for at være til stede, når ulykker rammer rundt om i verden. Når en tsunami rammer Sydøstasien, når et jordskælv rammer Nepal, og når tørken truer millioner af mennesker i Østafrika, er nødhjælpsarbejdere med dannebrog på uniformen altid på pletten. Det samme burde allerede nu være tilfældet, hvor katastrofen geografisk set foregår lige rundt om hjørnet.

Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, indrykkede tidligere på ugen en annonce i den italienske avis La Repubblica, hvor hun ganske usædvanligt undskyldte EU-samarbejdets tøven og manglende hjælp til Italien.

Undskyldningen er berettiget, men udstiller også EU’s manglende mandat på sundhedsområdet. Venter den danske regering derfor på fælles EU-fodslag i hjælpearbejdet, vil det kun betyde, at mange flere i både Italien og Spanien vil dø, hvilket velmente undskyldningsannoncer ikke kan opveje.

Ja, selv fra det mest kyniske synspunkt har Danmark og andre lande en interesse i at hjælpe. For jo mere det italienske samfund slides ned af corona, desto større bliver både den økonomiske, menneskelige og politiske regning i form af arbejdsløshed, social uro og politisk ustabilitet. At redde italienske og spanske liv er derfor også hjælp til selvhjælp.

Der må ikke tøves.